Indberetning til Indenrigsministeriet
om forskellige tyske Staters Landevejsforhold samt om Nutidens Bestræbelser for at opnå Materialbesparelse og mindre Vedligeholdelsesudgift

24 Paa Arbejdsstrcekninger med I en Arbejdstime fastvalsedes af Bekostningen Udgjorde pr. Arbejds- time ved pr. 1 cbm. fast- valset Materiale Heste- tromle Damp- tromle Heste- tromle Damp- tromle Heste- tromle Damp- tromle - • — ... - - — cbm. cbm. Mk Mk. Mk. Mk Svage Stigninger og stærk Færdsel 2,79 3,8$ 3,60 4,03 1,29 1,22 Stærkere do. og do. do. 2,«« 4,10 4,19 1,44 1,4 3 Svage do. og middel ell. knap middel Færdsel 3,23 4,16 3,86 4,48 1,20 1,08 Stcerkere do. og do. do. 3,08 2,84 4,67 4,10 1,51 Svage Stigninger 3,09 3,72 3,77 4,25 1,22 1,14 Stærke do. 2,99 2,91 4,46 4,13 1,49 1,44 Middel og knap middel Færdsel 3,17 3,08 4,19 4,42 1,32 1,12 Stcerk Færdsel 2,51 3,14 3,84 4,n 1,5» 1,31 Men bortset fra visse ugunstige Forhold hævder Damptromlen gennemgaaende sin Overlegenhed, og man har ved disse sammenlignende Forsog mellem Damptromlen og Hestetromlen erfaret, at Damptromlerne arbejde c. 18 °/° billigere og udrette c. 21 °/o mere end Hcstetromlerne. Samtidigt har man erfaret: at man bör undgaa Dæklag af over 10 cm. (4“) Tykkelse; at Skcervelag Paa over 7 cm. (2•*/<") Tykkelse altid bør behandles med Damptromlen; at det er nodvendigt at udbedre eller jevne alle ftørre Fordybninger eller Kamme inden Nybelcvgningen finder Sted; at man ikke tør bruge Damptromlen paa fugtig UndergrUnd, iscer naar Dcrklaget er Under 7 cm.; og at man maa være forsigtig med Vandingen for at Undgaa den gamle Stenbnnes Udglidning, hvilket sidste formentlig hidrorer fra at Paklaget ikke ligger paa et Sandlag men direkte paa ticrimbergrunbcn. Da man foruden disse Fordele endvidere ved Dampvalsningen opnaaede en langt suld- komnere Sannnentrykning og Vandtcethed af Dcrklaget, og derfor -- som det jonere har stadfæstet sig — kimde paaregne en ftørre Varighed for de dampvalsede Dceklag, har man siden da i Aareues Lob bestandig forøget det Antal Damptromler, der ere r 2kug pna Wiesbadens Veje, og for Tiden anvendes 11 Sikr. Damptromler, der saa godt som have fortrængt de gamle Hestetromler, af hvilke kun nogle lidt invalide Eksemplarer endnu ere i BrUg. Omkostningen ved Dampvalsningen er i Aarenes Lob ved den fwru Dvelse og den indvUndne Erfaring bleven rebueeret noget, og de til denne stillede For- ventninger ere ikke blevne siuffcde, hvilket fremgaar deraf, at Landesbcmrnth ^lges i en Afhandling af 1888 angiver, at det med Sikkerhed tør siges, at Dceklag as Basalt vinder 33 °/o og af mindre faste Stenarter 20 °/o i Varighed ved at valses med Damptromler fremfor med Hestetromler, hvortil kommer at de dampvalsede Kubaner ere langt sevnere oa kræve færre Udbedringsarbejder mellem Belægningerne end de hestevalsede. Paa )rege- ringskontoret i Byen Wiesbaden forevistcs et c. 1 Kllblkfod stort Brudstykke af en mer Damptromle behandlet Kprcbane, hvilket Brlldstykke efter Optagelsen havde i en hel Binter ligget Udsat for Regn og Frost og dog bevaret en Fasthed og Tæthed næsten fom Beton, saa at det afgav et talende Vidnesbyrd om de gode Resultater, Dampvalsningen bevirker. Vejene viste sig ogsaa at være i det hele gode og sporfri; paa Be;e med a Aar qamle Dceklag (o: Veje, der i 1887 vare nybelagte) fandtes tun faa og lmaa Huller, dog vare de for storste Delen knudrede ligesom vore hjemlige Veje, og neppe w smukke fom i