Indberetning til Indenrigsministeriet
om forskellige tyske Staters Landevejsforhold samt om Nutidens Bestræbelser for at opnå Materialbesparelse og mindre Vedligeholdelsesudgift

25 Würtemberg, hvilket kan ligge dels i den vanstelige UndergrUnd, dels i det mindre for- trinlige og navnlig mindre ensartede Vejmateriale, og dels i de mere flade Stignings- forhold. Spærresten brUges ikke. Overdækning med Sandgrns af Kprebanen i Sommer- tiden anvendes kun naar Stenene vise Tilbpjlighed til at gaa löse. Nybelcegninger foretages naar 2/s af Dceklaget er opflidt, da det anses for Upkonomisk at lade Afflid- ningen fortsættes ub over dette Tidspunkt. Arbejdet udfpres ipvrigt paa samme Maade som i Würtemberg, dog med den Undtagelse, at Skærverne harpes og at der saavidt muligt anvendes Konsolideringsgrus. Belægningerne foretages hvert 3—4de indtil 20de Aar; bliver det nødvendigt paa GrUnd af Færdslens betydelige Omfang at belægge hvert 2det Aar, vælger man at brolægge Korebcmen, hvortil anvendes Granitbrosten af den i Tyskland vedtagne Normal-Stprrelse 16 X 16 X 10 cm. (6 X 6 X 33/<«). Dette er saaledes stet ved FrankfUrt, hvor Færdflen beløbet sig til 1700 Trækdyr dagligt. Man har ogsaa forspgt sig med paa anden Maade, navnlig ved et bedre Binde- middel mellem Skærverne, at forøge Doeklagets Varighed, idet hertil er anvendt dels Cementmortel, dels „Pech" (en Slags centrifugeret Tjære); men begge Forsogene, der foretoges i Nærheden af Byerne Wiesbaden og FrankfUrt, gav mislykkede Resultater; Vejene saa straks godt ub, men staldede senere hen af i Lag. I 1886 er der bleven foretaget Frekvens-Tællinger, hvis Resultater ere blevne bearbejdede og kortlagte; man forventer at dette vil blive genoptaget i 1893 eller 1894, efterat en Del sekundære Jernbaners Bygning er tilendebragt. Provins Hannover. Provinsen er meget udstrakt og Forholdene derfor vidt forskellige; mod Syd i Klippeegnene haves gode Stenbrud med Basalt; men for det meste er man, navnlig i Lavlandet mod Nord, henvist til Rullesten. JMarsk- og Mosedistrikterne mod Nordvest er der stor Stenfattigdom, og her fremtroede derfor de mere specielle Vejkonstrilktioner saasom Klinkerveje og Veje med Mosaik-Brolægning. Det er ogsaa her en Særegenhed, at man i den senere Tid har anvendt Slagge fra Hpjovne til Vejbygning, hvortil det fra visse Ovne og behandlet paa rette Maade (med langsom Afkpling) synes at være godt egnet og derfor findes ret Udbredt f. Eks. i Omegnen af Byen Hannover. Af 9883 km. Veje ere 2142 km. brolagte og 727 km. Klinkerveje, medens 7014 km. ere chailsserede; Dceklagets Skærver i ChaUsseerne er paa 3135 km. RUllesten, paa 1280 km. Kalk- sten, paa 833 km. Hpjovnsslagge, paa 536 km. Basalt, paa 368 km. Gramvache, paa 350 km. Ler- og Kvarts-Skifer, paa 216 km. Sandsten og paa 296 km. forstellige andre Sten- arter. De brolagte Strækninger findes dels nærmest Byerne, hvor den betydelige Færdsel har npdvendiggjort Omdannelsen af Chcmsseer til Brolægning (og da helst med Basalt eller svensk Granit), dels paa Lüneborg Hede, hvis Veje fra gammel Tid ere brolagte og fremdeles holdes som saadanne. Vejene charrsseres mindst i 3 å 31/« m. Brede (91/2 å 11 Fod) og faa en 1,76 tn. (572 Fod) bred Gangsti paa den ene Side og en 3 m. (91/a Fod) bred Sommervej paa den anden; denne Sommervej faar efter Omstændighederne lidt Grus eller Ler og benyttes tildels ogsaa til Materialbanket. — Scerlige Materialbanketter kendes ikke. — Bygningen af de almindelige Chcmsseer foretages som Regel ikke med Paklag, da man erfaringsmæssig har set, at dette ikke kan staffes tilstrækkelig godt, idet Stenene blive for uensartede i Swrrelse, vg man har saaledes ganste forladt Paklaget, baade fordi det er for dyrt i Anlcrget, naar det stal vcrre godt, og for dyrt i Vedligeholdelsen. Nu anvender man et 4