Indberetning til Indenrigsministeriet
om forskellige tyske Staters Landevejsforhold samt om Nutidens Bestræbelser for at opnå Materialbesparelse og mindre Vedligeholdelsesudgift

26 6" tykt Underlag af „Grobgeschlag" o: 3" Skærver, der siges erfaringsmæssig at være bedre end Paklag; dog bruges ogsaa, hvis man har det, Kies □: Grilsgravsten. Dette Underlag valses med Hestetromler, og, saafremt det synker Uensartet, overdækkes det med et Rangeringslag af mindre Skærver eller GrUs, der gives en skabelonmcessig Overflade inden Dceklaget paafpres. — Skærverne til Dceklaget haandflaaes saavidt muligt paa Vejene, da mastinflaaede Skærver ikke ere yndede som Folge nf den Uheldige Form, hvortil kommer, at Materialet lider ved det store Tryk der gjor det mere skort; Storrelsen rettet sig dels efter Materialets Haardhed, dels efter Frekvensen; jo haardere Materiale desto mindre Skcerver, og jo mindre Skærver desto glattere bliver Banen; men nnar Trafikken vokser, er det nødvendigt at gjøre Skærverne ftørre, fordi den enkelte Skærves Modstandsdygtighed ellers bliver for ringe. Skærverne maales ved Djemcial; Ring eller toigte er mere teoretisk end praktisk anvendelig. Den almindelig anvendte Storrelse angaves til 3x/2 å 5 cm. (U/s å 2"). Den med den forpgede Færdsel voksende Stprrelse af Skærverne førte til Tanken om at bygge Dceklaget af 3" Skcerver som Mosaik-Brolægning; og det er navnlig Bau- ralh Gravenhorst i Stade der, saaledes som senere skal omtales, har eksperimenteret hermed. Vedligeholdelsen sker altid ved Nybelcegninger og Udbedring i de mellemliggende Aar. Vejbanen loshakkes i futb Brede, ved Krydshakning naar det nye Dceklcig er tyndt, og ved Rilning naar Dceklaget er tykt; Belægningen sker her som overalt i Tyskland i fuld Brede paa engang, ikke i to Halvdele. Skærverne harpes i Tromle eller i Rhsteharpe og valses, hvorefter forst Sten-Bagharpningen siden Sandgrns paafpres, alt under Vals> ning og efter Omstændighederne Vanding. Det brugc§ her ligesom i Brandenburg og i Wiesbaden at udbedre alle dhbere Sænkninger forinden selve Nhbelcrgningen. Udbedringer Udsyres egentlig ganste paa samme Maade, med Anvendelse af Harpning og Hakning og saavidt muligt ogsaa Valsning. Dnt Sommeren anvendes i Almindelighed Overdækning af Kprebanen med SandgrUs, hvortil sædvanlig brUges 5/< cbm. Pr. 100 tn. (c. 0,35 Kbfvn. pr. 100 Favne). Man bruger (teoretisk) at afslibe hele Dceklaget saavidt, at Underlaget viser sig med enkelte Spidser, uagtet det antages, at kliddet vokser med den tiltagende Ruhed, der er Uundgaaelig jo videre det tillades at fortsætte med Sliddet; men da Ophakning af den gamle Vejbane bruges, er det Nederste af Dceklaget neppe tilbøjeligt til at stalde af. Valsningen foretages dels med Damptromler, dels med Hestetromler. Damp- tromler, der fun ere benyttede i c. 3 Aar, anvendes kun med Fordel hvor Frekvensen er jaa stor, at der ikke forekomme Uforholdsmcessige Transport-Afstande mellem Arbejds- stederne. Hestetromler anvendes i Marts og om Esteraaret, Damptromler unter Vanding hele Aaret rundt, saalcenge Frosten ikke hindrer det. Hestetromlerue have gerne en Hpjde af c. 5,7 Fod og en Vcegt af 140 Centner, hvorhos de ere indrettede til at modtage en yderligere Belastning af Sten, der anbringes i Kurve paa Rammen. Ved Dampvals- ningen, som jo endnu er forholdsvis ny i Hannover, synes man ikke at drive Tromlingens Varighed saa vidt som i Wiesbaden; i hvert Fald angaves det, at man i 15 Arbejds- timer havde dampvalset en 7 m. bred Kprebane i 200 m. Lcengde, hvilket giver 93J/3 qm. pr. Arbejdstime, medens der i Wiesb aden ifolge den tidligere angivne Tabel kun nanedes 47,7 qm. pr. Time. Paa forskellige, baade gamle og nye Veje, der passeredes i Omegnen af Byen Han- nover, var til Belægning benyttet Kalksten, Basalt og Jernslagge; Kalkstenen var dels morte- graa, meget haard og fast, og dels lysere og lettere; Slaggen viltc jig meget fast og