Indberetning til Indenrigsministeriet
om forskellige tyske Staters Landevejsforhold samt om Nutidens Bestræbelser for at opnå Materialbesparelse og mindre Vedligeholdelsesudgift

27 haard, ncesten uden Porer og godt egnet til dette Brug. De nye indtil kun 14 Dage gamle Belægninger vare meget smukke, og 4 Anr gamle Belægninger vare npaaklagelige og nden Spor, men dog ikke saa glatte og fri for Smaahllller som i Würtemberg, hvor imidlertid saavel Undergrilnden som Materialerne ere af bedre Bestaffenhed. Af gamle endnU ikke nybelagte Veje, særlig Kalkstensveje, saas ogsaa en Del, og af disse vare flere tarvelige, indtil slette; men her forestod ogsaa Nybelægninger efter Hpsttiden tildels med Haardt Materiale, nemlig et 6" tykt Lag af 3" Bnsaltsicerver. At Kørebanerne synes noget tilbøjelige til at give Haller, staar mulig i Forbindelse med at der til Paklag ofte anvendes Kalksten; men ved gentagen Nybelcegning med noget rigeligt Materiale vil denne Ulempe vistnok forsvinde. Skærverne til Belægningerne vare langs de passerede Veje c. 3 å 21/2", enkelte ned til 2" men absolut ikke derunder, hvilket altsaa gennemgaaende er ftørre end hvad der blev angivet som normeret. Paa en Vejstrækning nærmest Byen Hannover med meget betydelig Færdsel havde Kprebanen ikke kunnet holdes i ordentlig Stand trods uartige Nybelægninger: man havde da maattet bestemme sig til at brolægge den. Spcerre- sten anvendtes paa Nybelcegningerne, hvad enten disse vare behandlede med Heste- eller Damptromle, men hvorvidt dette paa dampvalsede ©træfninger var nødvendigt, havde Erfaringen endnu ikke godtgjort. Grøfterne vare trods den fugtige og lerede Unbergrunb for det meste smaa og uden synderligt Fald, og det viste sig Under en stærk Regnbyge, at Vandaflobet var mangelfuldt; det blev oplyst, at Vejene paa flere Steder i Tobrud blive meget blöde, og at det ikke sjældent er nodvendigt nt foretage Ombygninger af Vejene for at anbringe et Sandlag Under Stenlaget, samt for i det Hele at hæve Vejene og holde dem tørre. Disse mindre gode Undergrunds- og Vandaflednings-Forhold bidrage vistnok til den tarvelige Tilstand af Vejene omkring Byen Hannover. Jfolge den almindelige Vejordning i Hannover haves Vejmcend egentlig ikke, men man har faste Stationsarbcjdere med et Distrikt pan V* a 1 Mil Vej, hvor de udfpre de fornödne Arbejder i Akkord eller for en bestemt Daglpn; de have da Skilt og Uniforms- hrie, og føre det politimæssige Tilsyn. DesUden benyttes Vejbetjente der lpnnes med 12 å 1800 Mk. aarlig; nogen særlig teoretist Uddannelse krceves ikke, men de tjene 1 Aar pan Prove forinden de ansættes. Frugttræer plantes i stort Omfang og anses som hensigtsmæssige og lønnenbe; naar der findes saadanne Plantninger pna længere Strækninger, bliver den stjaalne Frugt kun en ubetydelig Procentdel; i Reglen anvendes Wbletrceer. Frekvenstcellinger ere foretagne i 1884 og indrettedes saaledes: Vejlinien ind- deles efter Skon over Frekvensen i forskellige Strækninger, og paa hver saadan tcelles der; en paa lidelig Mand maa overalt haves hertil, og der tcelles da en Dag ad Gangen nemlig: Mandag i 1ste Uge, Tirsdag i 2den Uge o. s. v. indtil Lprdag i 6te Uge, og saaledes vedblives hele Aaret rundt; for Middagstiden tillægges 9 å lO°/o, for Natten c. 20 °/o, ifølge Erfaring fra de paa visse særlige Steder foretagne specielle Tællinger; ogsaa Sondagene ansættes procentvis, i Reglen lidt mindre end Hverdagene, dog paa visse Steder lidt hojere (f. Eks. paa Grund af Kirketrafik). I 1893 paatomles nye Tællinger foretagne, hvilke da ogsaa agtes udstrakte til Kredsvejene, medens man i 1884 kun foretog Tællingen paa Provinsvejene. Som allerede nævnt ere Marskegnenes Forhold i flere Henseender forskellige fra det pvrige Lands, idet Sten-Fattigdommen har fremkaldt særligt konstrUerede Korebaner, der fandtes paa flere af de i Distriktet Stade passerede Veje. Nærmest Byen Stade ligger en Vejstrækning med forstelligartet Körebane. — Den forste, omtrent xj*2 Mil Vej, har en 30 Aar gammel tarvelig Brolægning, ved hvis