Indberetning til Indenrigsministeriet
om forskellige tyske Staters Landevejsforhold samt om Nutidens Bestræbelser for at opnå Materialbesparelse og mindre Vedligeholdelsesudgift

28 ene Side findes en Sommervej, medens derved den anden Side findes en ophojet Gangsti begrcendset af Kantsten. — Derefter haves en kort chausseret Strækning, der af lokale Grunde i 20 Aar fim er vedligeholdt ved Udbedringer, bl. A. fordi de hyppige Beskadi- gelser ved Hpjvande stadigt foranledige omfattende Reparationer; Korebanen var ret god, men flad og noget hullet. — Dernæst folger med nogen Adskillelse to korte (10 m. lange) Forsogsstrcekninger med Mosaikbeloegning, der begge vare meget gode og jevne; denne Mosaikbro lægning stal nedenfor blive nærmere omtalt. — Herefter kommer et meget smUkt længere Stykke Vej bygget med Klinkerbane. Denne Klinkervej er anlagt i 1884-85, og er urørt siden da; her er anvendt oldenburgste Klinker 5 X 10 X 22 cm. (c. 2 X 4 X 812"), meget mørfe og haarde, en Del bedre en de fra selve Provinsen. Klinkerne ere her anbragte oven paa en gammel Chaussee i en Indfatning af almindelige BordUrsten. Den gamle Stenbane — eller rettere sagt: det gamle Paklag — er bleven afjevnet og afrettet samt tromlet, hvorpaa p/2" Sand er paaført, vandet, valset og afrettet med Skabelon; Klinkerne sættes nu med Haanden saa tæt som muligt og bankes nogenledes fast med en Hammer, hvorefter Sand og Vand med en Kost fejes ned i Fugerne; saa er Vejen færdig. Der er ingen ophpjede Banketter, og kun Ubetydelig Overdækning med Sand over Vejbanen. Vejen var over- ordentlig behagelig at føre paa og fuldkommen jevn og fejlfri, skondt den var urørt siden Anlceget. Dette Stykke, hvor den gamle Vej fandtes og afbenyttedes som Underlag, har kostet 8-9 Mk. pr. qm. eller c. 26 Kr. Favn. Naar man sial bygge fra helt nyt med 45 cm- Sandnnderlag og en 3,6 m. bred Kprebane, bliver Prisen 33 å 34 Mk. pr. lobende Meter, svarende til c. 29 Kr. pr. Favn, idet der pr. qm. medgaar 18 Sikr. Klinker, som koste 42 Mk. (c. 37 Kr.) pr. 1000 Sikr. Der findes i Stade Distrikt 34 Aar gamle Klinkerveje, som BaUrath Gravenhorst erklærede godt kunde vare 34 Aar endnu, men rigtignok er Frekvensen ogsaa kim ringe. I Byen Stade (10000 -Cudb.), hvor Fcerdslen er betydelig ftørre, findes ganske nye fortrinlige Klinkerveje. Klinkervejene ere meget yndede paa Grund af deres Jevnhed og Behagelighed og fordi de staane Hestenes Hove. Selv en fort Vejstrækning, der i 1856 var bygget af Klinker fra Marsken, og som var saa medtaget og opslidt, at Ombygning med oldenburgste Klinker var Umiddelbart forestaaende, var trods dens hullede Tilstand egentlig ikke synderlig generende at føre paa. Som foran antydet var det ved Studier otier brolagte og chausseredc Korebaners Slid at Bcmrath Gravenhorst lededes til Tanken om Mosaik-Brolægning. Det forholder sig nemlig saaledes, at Brolægning med gode Granit-Brosten selv paa saa befærdede Steder som Blackfriars-Broen i London og Maximilians-Broen i München trods den betydelige Fcerdsel fim bliver afslidt c. 7s mm. aarlig, medens de almindelige Chailseer af 2" Skcerver i Distriktet Stade, hvorFcerdslen kun er ringe, afflides c.4mm. oq Klinkerbaner 2/s mm. aarlig. Grunden til at en Chausse afslides saa meget mere soger Gravenhorst vcesenligt i den Omstændighed, at Skærverne i Overfladen knnses ved Vognhjulenes Tryk (og Stod); vel siides Materialet ogsaa i Dceklagets Indre, hvad f. Eks. gamle Korebaners store Indhold af opslidte Skcerver (Stenmel) udviser; men han er ved anstillet Undersogelse kommen til, at Overfladefliddet forholder sig til Sliddet i Dceklagets Indre som 8:3. At Overfladefliddet foregaar ved Skærvernes Knusning, har hun paa- vist ved Opgravning af en stor Del Skcerver, der stak frem af Korebanen, og som fandtes omgivne med en lille Kreds af Stenmel, idet alle saadanne Skcerver viste sig sonderdelte ved en Mcengde Spalter. Da det saaledes maatte blive Hovedopgaven at formindske Over- fladesliddet, og da den enkelte Skærves Modstand mod KnUsning vokser med Kvadratet paa Tcerningesiden (Skcerven betragtet som en Tcerning), bliver Midlet mod det store Slid vcesenligt det, at anvende store Skcerver; vg bo man i denne Henseende begrænses af Hen-