Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

to en Del af Iltningen straks, og Olien bliver saa tyktflydende, at de saaledes fremstillede blæste Olier ere mindre anvendelige til Paastrygningsfarve, men som Tyk- olie — Standolie — finde de stor Anvendelse i Indu- strien. En god Standolie faas ved at lade Linolien, hvor- igennem der blæses Luft, udstrømme af en fin Si i et Glashus, altsaa i Dagslys. Af Fernisserne tilberedes nu Malerfarverne ved i Fernis- sen at udrive et eller andet Farvepulver, f. Eks. Blyhvidt, Zinkhvidt, Mønnie, Okker osv., til en passende Konsistens. Disse Farvepulvere gøre den omtalte Hinde endnu mere fast og modstandsdygtig. Det maa mærkes, at de Stoffer, som bleve anvendte til Tilberedning af de i dette Afsnit omtalte Fernisser og Malerfarver, vare gode rene Varer. De i Handelen gaaende Varer ere imidlertid hyppig iblandede billigere Ting, hvilket gælder saa vel Hørfrø og Linolie som Farvestoffer. Hørfrø forekommer ofte i Handelen meget uren, o: stærkt blandet med Frø af Sennep og Agerkaal, og af saadan urene Hørfrø faas en daarlig Linolie; her giver Bestemmelsen af Vægtfylde, Jodtal og Forsæbningstal gode Oplysninger. Forfalskning af Linolie ved Tilsætning af andre Olier, f. Ex. billigere Harpiksolier eller Mineralolier, er for- holdsvis sjælden. Hvad Farvestofferne angaar, blandes f. Ex. Blyhvidt og Mønnie hyppig med Tungspat m. m., og en saadan Blanding har ringere Dækkraft end det rene Blyhvidt o. s. v. Et Eksempel paa en uren Blymønnie vil findes i Afsnit III, 4, B. Undertiden, men ikke altid, gaa saa- danne urene Varer under andre Navne end de rene. 2. Om udførte Linolieundersegelser. Der blev undersøgt tre forskellige Sorter Linolie, nemlig i) nord-russisk Linolie (fra Østersøprovinserne), 2) Calcutta Olie og 3) La Plata Olie. Af praktisk Erfaring ved man, at den første er af betydelig bedre Kvalitet end de andre, medens man ikke har Midler til bestemt at afgøre, til hvilken af de 3 Slags en forelagt Linolie hører*). Ved Analyse af dem viste det sig ogsaa, at der ikke var store Forskelligheder; Resultaterne af disse Analyser ses af Tabel I. Tabel I. Oversigt over Undersøgelsen af 3 Linoliesorter. Linoliesort Vægt- fylde Viscositet ved Forsæb- ningstal Jodtal 20° C. 30° C. 40° C. 50° C. i. Nord-russ. 0.9287 45 60 82 103 189.3 169.0 2. Calcutta. . 0.9280 40 57 81 100 188.0 167.0 3. La Plata . 0-9237 43 59 74 98 185.0 167.0 Angaaende Viscositeten henvises forøvrigt til den gra- fiske Fremstilling i Fig. 1. * ) Maaske kan Frysepunktsbestemmelse anvendes, se Dingl, polyt. Journal 1898, Bd. 307, S. 284, hvorefter baltisk Linolie endnu er klar ved — 180 C., medens indisk Linolie allerede viser Ud- skillelse ved — 10°a — 120 C. Viscositeten maaltes med Englers Viscosimeter, og Tal- lene angive det Antal cm8 Olie, som flød igennem Fig. i: Grafisk Fremstilling af Viscositeten af 3 Linoliesorter. Apparatet pr. Minut.*) Af Tabellen ses, at ingen af de angivne Bestemmelser egne sig til Skelnemærke mellem de forskellige Slags Linolie. 3. Om varmt tilberedte Fernisser. A. Om Fremstillingen af Bly-, Mangan- og Bly- Manganfernisser til Undersøgelse af deres Tørrings- evne. Af de nævnte Linolier blev der tilberedt Fernisser ved at opløse linoliesurt Bly- eller Manganilte i den til c. 1600 C. ophedede Linolie. Disse Bly- og Mangansæber bleve fremstillede af Linolie ved at forsæbe denne med Kali- hydrat og fælde den i Vand opløste Kalisæbe med Bly- nitrat eller Manganoklorid. Bundfaldene udvaskedes godt ved Æltning i Vand, og de tørredes i Vakuum. Bestemmelse af Mængden af Manganilte, MnO, i den saaledes fremstillede Mangansæbe skete saaledes: Det or- ganiske bortglødedes; Resten kogtes med Saltsyre, neu- traliseredes næsten med kulsurt Natron, filtreredes og fyldtes op til 1 Liter; heraf titreredes 100 cm3 med manganoversurt Kali. Resultatet var 6,72 % MnO i Sæben. Bestemmelse af Mængden af Blyilte, PbO, i Blysæben skete som sædvanlig ved Bortglødning af de organiske Bestanddele, Opløsning af Resten i Salpetersyre og Til- sætning af Svovlsyre og Vinaand. Resultatet var 28,15 °/0 PbO i Sæben. Ved at opløse disse Metalsæber i Linolie, der var op- hedet til c. 1600 C., blev der fremstillet forskellige Fer- nisser, dels Blyfernisser, dels Manganfernisser, dels Fer- nisser, som baade indeholdt Bly- og Manganilte. B. Undersøgelse af de nævnte Fernissers Tørrings- evne ved Udstrygningsmetoden. a. Almindelige Bemærkninger om Metodens Udførelse. Der blev fremstillet Manganfernisser med fra 0,025 til 1,6 °/0 Manganilte, MnO, og Blyfernisser med fra 0,25 *) Ved Brugen af Englers Viscosimeter er der ved disse Under- søgelser simpelt hen angivet den i Tidsenheden gennemflydte Vædskemængde, medens man nu hyppigt angiver Viscositets- tallet, o: Forholdet mellem det Antal Sekunder, som 200 cm3 bruge til at flyde igennem, og de 52 Sek., som 200 cm3 Vand å 20 ° C. bruge dertil.