Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

I TH c. Blyfernissers Tørringsevne. Der blev dernæst paa samme Maade undersøgt 7 i dette Øjemed fremstillede Bly fernisser; Resultaterne ere samlede i Tabel IV. Resultaterne ere grafisk fremstillede i Fig. 3 For at kunne sammenligne disse Blyfernisser med de tidligere omtalte Manganfernisser, er der paa Figuren ogsaa optegnet (stiplet) Kurven for Mn-fernis 1. I det hele og store ses det for Blyfernissernes Ved- kommende, at jo mere Blyilte, Fernissen indeholder, des hurtigere tørrer den. Blyfernisserne forholde sig altsaa i saa Henseende lige modsat de tidligere omtalte Mangan- fernisser. d. Mangan-Blyfernissers Tørringsevne. ■Endelig blev der paa samme Maade undersøgt 3 i dette Øjemed fremstillede blandede Fernisser, nemlig saa- danne, som baade indeholdt Manganilte og Blyilte. Re- sultaterne ere samlede i Tabel V. Tabel V. Oversigt over 3 blandede Fernissers Tørringsevne. Fernissens Benævnelse 0/ /o Gram Fernis anvendt til Forsøget Vægtforøgelse i % af Fernissens Vægt efter Døgn Bly- ilte Mangan- ilte I 2 3 Mn-Pb-Fernis I. 0.23 0.05 0.8481 16.7 18.6 18.6 Mn-Pb-Fernis 2. 0-77 0.02 0.7614 15.8 16.3 16.3 Mn-Pb-Fernis 3. 0.77 0.004 0.8292 >5-7 16.2 16.2 Resultaterne ere grafisk fremstillede i Fig. 4. Man ser heraf, at saadanne blandede Fernisser ilte sig langt hurtigere end de Fernisser, som kun indeholde et Fig. 4: Grafisk Fremstilling af blandede Fernissers Tørringsevne. af Metallerne Mangan og Bly, og navnlig viste det sig, at Tørringshastigheden blev særlig stor, naar der fandtes ganske lidt Manganilte ved Siden af en større Mængde Blyilte. Fernissers Brandfarlighed. I Anledning af at man i flere Tilfælde har antaget, at Fernisser have foraarsaget lidebrandstilfælde ved at gaa i Selvantændelse, blev der gjort Forsøg med ovenomtalte Mn-Pb-Fernis 2, der iltede sig saa overordentlig hurtigt, at den i Løbet af 7'/2 Time tiltog 14 % i Vægt. En Tot Bomuld, som blev gennemvædet med denne Fernis og derefter henlagt paa et Bord i Laboratoriet, hvor Temperaturen var 17 ° C, gav sig efter ca. 3/4 Times Forløb til at ulme og ryge stærkt, og der fandt en fuldstændig Forkulning Sted af Bomulden. Under Forhold, der ere mere gunstige for Antændelse, kan det let tænkes, at en saadan Fernis vil kunne foraarsage Udebrandstilfælde. C. Undersøgelse af Fernissers Tørringsevne ved Opsugningsmetoden. I Løbet af de nu omtalte Undersøgelser er der bleven udfunden en simplere Metode til uden Vejning eller lig- nende at faa et Maal for Tørringsevnen af forskelligt Slags Fernisser*). I korte Træk er Metoden følgende: Strimler af Filtrerpapir hæftes med den ene Ende fast paa en Liste, hvorfra de hænge frit ned med den anden Ende i smaa Skaale med de vedkommende Fernisser i. Man noterer nu med passende Tidsmellemrum, hvor langt Fernissen er suget op i den med Blyantslinier inddelte Strimmel, og optegnes Iagttagelserne grafisk, faar man et Billede af Fernissens Tørringsevne. En Fernis, som ilter sig hurtigt, vil nemlig ikke trænge ret højt op, da den iltede Fernis vil tilstoppe Papirets Porer. Resultatet af nogle saadanne Prøver ere samlede i de efterfølgende Tabeller, hvor Tallene angive det Antal cm, som Olien er trængt op. Ønsker man nøjagtige Resultater med den ny Metode, maa man anvende et Skab omtrent som vist paa Fig. 5 Strimlerne S hæftes fast paa Vingen V med Naale, idet Kanten af V er Kork; flere Strimler hæftes fast og *) En Metode, som omtales i Dingl, polyt. Journ. 1898, Bd. 307, S. 285, viste sig at være mindre god. Metoden gaar ud paa at bestemme hvor længe det varer, inden en Papirstrimmel ikke længer klæber, naar den trykkes mod paastrøgen Fernis.