Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

co CO Tabel XXXI. (fortsat). Farvens Navn. Begyndende Blæring under en enkelt af Syredraaberne efter Døgn Blæring ved alle Draaberne efter Døgn Bemærkninger P&B Komp f. elekt. Anl. >3 — Efter 50 Døgn endnu ikke Blæring overalt P & B Armaturfernis . 4 23 De fleste Steder fortæret, overalt angrebet P&B Ruberinefarve . 7 — Efter 50 Døgn endnu ikke Blæring overalt Dixons Silica-Grafitf.Nr.4 4 49 Ingen Blærer revnede. Bitumastic Solution. . . 26 — Efter 50 Døgn endnu ikke Blæring overalt Forsøg 12. Udsættelse for en j % Kogsaltopløsning. Pladerne vare anbragte i Saltopløsningen, gennem hvilken der i Time daglig lededes Kulsyre og Luft. Angrebet be- stod i Blæring og Rustdannelse. Resultaterne ses i Tabel XXXII. Med en Del af de i nævnte Tabel opførte Tabel XXXII. Udsættelse for Kogsaltopløsning. (Opmærksomheden henledes paa den fremhævede Bemærkning Side 29, iste Spalte.) Farvens Navn Beskadiget efter Døgn Ødelagt efter Døgn Skellakspiritus — 7 Dinitrocellulose opl. i Acetone . . — 3 Blymønnie 21 42 Blyhvidt 10 35 Tysk Jærnmønnie 3 16 Bly hvidt paa tysk Jærnmønnie . . 6 44 Belgisk Jærnmønnie 3 18 Engl, paint ore 7 14 10 Dansk Jærnskælfarve 21 Matthies’ Schuppenbrokat 8 27 Grafs Skælpanserfarve 7 11 Japan Emaille 9 30 Ripolin 9 17 Juulmanns brune Farve 6 32 Juulmanns graa Farve 2 7 Juulmanns grønne Farve 4 6 Hvid Emaillefarve Acc 4 24 Hvid Emaillefarve LJR 5 34 Hvid Emaillefarve fra Stelling . . 9 46 Nauton 4 54 Solinol 16 61 Solicum 2 6 Siderosthen 3 20 Antiferugin 32 64 Black-Varnish 3 7 P&B Komp. for elektr. Anlæg . 24 Ikke ødelagt eft. 100 Døgn P&B Armaturfernis 2 Som den forrige P&B Ruberinefarve 15 26 Dixons Silica-Grafitfarve Nr. 4 . , 5 20 Bitumastic Solution 9 50 Farver blev Forsøget gentaget; Middeltallene for de to Forsøg findes i Tabel XXXIIa. En galvaniseret Jærnplade, som nedsattes i Kogsalt- opløsningen, blev snart mat og hvidlig paa Overfladen, og der udskilte sig et hvidt Bundfald i Vædsken, an- tagelig bestaaende af kulsurt Zinkilte (anhydrobasisk). Efter Tabel XXXII a. Udsættelse for Kogsaltopløsning. (Opmærksomheden henledes paa den fremhævede Bemærkning Side 29, iste Spalte.) Farvens Navn Beskadiget efter Døgn Ødelagt efter Døgn Blymønnie 19,5 37.5 Tysk Jærnmønnie 3.5 iS.o Belgisk Jærnmønnie 3.5 17,0 Engl, paint ore 6.5 9,5 Dansk Jærnskælfarve 12,0 20,5 Grafs Skælpanserfarve 7,0 »0,5 Japan Emaille 10,5 32,0 Ripolin 9.5 18,0 Black-Varnish 3,5 7,0 50 Døgns Behandling var Pladen hvidskjoldet paa Største- delen af Fladen, men der var ingen Rust. En med Cementvælling paastrøgen Jærnplade, hvis Holdbarhed mod Saltvand ligeledes blev prøvet, fik efter 18 Døgn Rustpletter paa Fladen; efter 50 Døgn var Rusten over det meste af Fladen slaaet igennem Cemen- ten, og Jærnet viste sig under Cementlaget en Del an- grebet. I Tilknytning til ovenstaaende Forsøg 12 skal der her nævnes nogle Forsøg paa at anvende forskellige Metal- sæber som Paastrygningsmidler. Af Tabel XXXII til nævnte Forsøg vil det nemlig bemærkes, at Blyfarverne blandt Oliefarverne indtage en ret fremskudt Plads med Hensyn til Holdbarheden mod Saltvand. Grunden hertil kunde som nævnt maaske søges i den Omstændighed, at Blysaltene med Olien dannede Sæber, der vare særlig modstands- dygtige, og herefter var der altsaa en Mulighed for, at ogsaa andre Metalsæber kunde have denne Egenskab. Der blev derfor fremstillet forskellige Metalsæber, hvortil der benyttedes almindelig brun Sæbe (fra Jacob Holm & Sønner). Der findes 230 g. Sæbe pr. 100 g. Olie; Sæben indeholder foruden Linolie lidt Bomuldsfrøolie. I 230 g. Sæbe findes 10%,1 g. K2O. Der brugtes 200 g. . IOO . 2'00 Sæbe, hvori findes —--------= ca. 14 g. K.,0, hvortil svarer 6,1 . 230 2 37 g. CuSO4,5H2O. Den brune Sæbe opløstes i varmt Vand og fældedes med den afvejede Mængde Kobber- vitriol opløst i Vand. Kobbersæben udvaskedes ved Ælt- ning i Vand og tørredes i Vakuum. Dernæst fremstilledes paa lignende Maade en Jærntveiltesæbe. Af Stearinolie blev der ligeledes fremstillet en Kobbersæbe og en Jærntveiltesæbe paa samme Maade; disse Sæber vare blødere end Linoliesæberne. Stearinolien var først forsæbet før Fældningen med CuSO4 eller Fe2(SO4)3. Det var nu Meningen at opløse disse Sæber i Linolie eller i et flygtigt Opløsningsmiddel (Terpentin, Benzin, Benzol eller lignende) og dernæst med Opløsningen paastryge Jærnplader og prøve disse som ovenfor beskrevet i en 3 °/0 Kogsaltopløsning. For imidlertid at faa en Sæbe af fastere Konsistens end de foregaaende blev der frem- stillet Kobber-, Bly- og Jærnsæber af Stearinsyre, idet 2 Stearinlys (115 g.) bleve smeltede (Smp. 50 °) og blandede med 24 g. Kalihydrat opløst i Vand. Den dannede Kalisæbe blev opløst i Vand og delt i 3 lige store Dele; til den ene blev der sat 26 g. CuSO4,sH2O opløst i Vand, til den anden 30 g. Pb(NO3)2 opløst i Vand og