Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

I o co til den tredje saa meget svovlsurt Jærntveilte, som svarer til 28 g. FeSO4,7H2O, idet dette .Salt blev inddampet med Salpetersyre og Svovlsyre. De dannede Sæber ud- vaskedes godt med Vand og tørredes i Vakuum. De bleve herved til Pulvere. Indholdet af Metalilter er beregnet til: 12, 7 % CuO i Kobbersæben eller 1 g. CuO i 7,9 gr. Sæbe 28,9 % ‘ Blysæben » — PbO - 3,4 — 1.8 % Fe2O3 -Jærntveiltesæben » — Fe2O3- 11,1 — Forsøg med disse Sæber. Sæberne bleve udrørte i almindelig Linoliefernis: I) 54 cm3 Fernis med 4 g. Kobbersæbe, II) 54 cm3 Fernis med 2 g. Blysæbe, III) 54 cm3 med 6 g. Jærntveiltesæbe, og hermed blev der malet .nogle Jærnplader. Efter Tørringen var I mest klæ- bende, III mindst. Pladerne nedsattes i en 3 % Kog- saltopløsning, og der tillededes Luft og Kulsyre som ovenfor angivet; alle Plader bleve ødelagte i Løbet af 2 Døgn. Forsøget gentoges med et nyt Sæt, men med samme Resultat. Forsøg 13. Prøvning af Modstandsevnen mod Shd*'). Ved alle de hidtil omtalte Forsøg hidrørte Angrebet paa Farverne hovedsagelig fra, at disse omdannedes ved forskellige kemiske Stoffer, ved Temperaturforandringer eller ved Hindernes Gennemtrængelighed for Luftarter og Vædsker. Denne Art Paavirkninger ere imidlertid, som tidligere nævnt, ikke de eneste, Farverne kunne udsættes for; stundom ville de ogsaa kunne modtage mekaniske Paavirkninger, idet f. Eks. Farver, der udsættes for atmosfærisk Indvirkning under aaben Himmel i Tidens Løb ville slides af Regn, Hagl, Støv og lignende. Da saadanne Paavirkninger for mange Paastrygnings- midlers Vedkommende sikkert spiller en ikke uvæsentlig Rolle ved Siden af de øvrige, har der været anstillet Forsøg paa at bedømme Modstandsevnen mod Slid. Sliddet frembragtes ved at lade Sand af be- stemt Kornstørrelse falde fra en bestemt Højde paa malede Jærnplader. Pladerne vare cirkulære (Diameter 10 cm) og blankpolerede og modtoge 2 Paastrygninger; først naar disse vare fuldkommen tørre, begyndtes Prøven. Til denne anvendtes det i Fig. 2 2 viste Apparat. A er en Tragt, der er ophængt i den over Trisserne a og a, gaaende Snor b; Tragten bærer to paa hinanden vinkelrette, vandrette Arme c og cx (sidstnævnte kun synlig som et Punkt paa Figuren), der ere forsynede med Øjer, hvorigennem Snorene b og br gaa. Arme og Snore skulle hindre Tragten i at svinge. Tragtens Udløbsaabning kan lukkes ved Proppen d, der ved den deri fastgjorte Snor let og hurtigt kan rykkes ud. Lodret under A stilles Apparatet B, der skal opfange det fra A faldende Sand. I B findes en ved 3 Stivere e støttet, vandret, cirkulær Skive f med samme Diameter som de anvendte malede Plader. C er en Beholder til Opsamling af Sandet. Forsøget udførtes saaledes: Tragtens Udløbsaabning lukkedes med Proppen d og forsynedes med ca. i 1/2 Kg. Sand og hejsedes op i en saadan Højde, at Afstanden fra Udløbsaabningen til Pladen f var ca. 2x/2 Meter. Derpaa bleve de malede Jærnplader anbragte paa Skiven f, d fjærnedes ved et rask Ryk i Snoren, og Sandet be- *) Opmærksomheden henledes paa den fremhævede Bemærkning Side 29, iste Spalte. I Baumaterialienkunde 1905, S. 168 er der af Statsprøveanstalten offentliggjort en tysk Beretning om disse Slidforsøg. gyndte at falde og samlede sig sluttelig i C efter at have paavirket de malede Plader. Denne Proces kunde efter Omstændighederne gentages flere Gange ved samme Plade. Der anvendtes til Forsøget 2 forskellige Sorter Sand, dels Berliner-Normalsand (Sand I), dels Klitsand af en saadan Kornstørrelse, at det passerede en Sigte med 400 Masker pr. cm2, men holdtes tilbage af en med 900 Masker pr. cm2, (Sand II). Viste det sig nemlig, at en Farve øjeblikkelig blev slidt igennem ved An- vendelsen af den først nævnte Sandsort, for- søgtes den mindre Korn- størrelse. Paa Grundlag heraf indordnedes Far- verne i 4 Klasser paa følgende Maade: 1. Farver, som tilsyneladende ikke forandres ved at paavirkes roGange paa ovennævnte Maade med Sand I. Blymønnie, Grafs Skælpanserfarve, Besse- merfarve, Zoncafarve, Juulmanns brune Farve, P & B Ruberinefarve. 2. Farver, som slides igennem ved 10 Paavirkninger med Sand I, men ikke ved 1. Ren Linoliefernis, Nauton. 3. Farver, som slides igennem ved i Paavirkning med Sand I, men ikke ved 10 med Sand II. Solinol, Antiferugin. 4. Farver, som slides igennem ved Sand II. Hvid Emaillefarve fra elektr. Anlæg, Solicum, Hvid Emaillefarve mrkt. Acc, P & B Armaturfernis, Hvid Emaillefarve mrkt. LJR., Siderosthen. 2 Klasse 2—4 ere Farverne nævnte i Orden efter Modstandsevnen. Som det vil ses, indeholder Klasse 1 overvejende Farver, i hvilke Udrøringsmidlet er Linoliefernis. Lin- oliefarver ere altsaaa særlig modstandsdygtige mod Slid. At selve den rene Linoliefernis viser sig ringere, skyldes sikkert, at den paa Grund af sin større Tyndflydenhed giver en tyndere Paastrygning. Hosføjede Plan, Fig. 1—7 viser Udseendet af nogle