Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Elektriske Straalearter. 103 Radium. Fig. 106. Aaret efter Røntgenstraalernes Opdagelse (1895) viste Franskmanden Becquerel, at Uran og Uranforbindelser udsender Straalearter, som paavirker den fotografiske Plade og kan jonisere Luften. Senere er der fundet enkelte andre Stoffer, der har samme Egenskab, og blandt disse er Radiumforbindelser særlig stærkt virkende. Naar man taler om Radium, mener man i Reglen kemiske Forbindelser af Radium med andre Stoffer, f. Eks. Bromradium. Metallet Radium er et sølv- glinsende Metal, som for et Par Aar siden er fremstillet ved Elektro- lyse af Klorradium. Radium udsender 3 Slags Straaler, der kaldes a-, ß- og /-Straaler. Paa Figuren forestiller K en Blyklods, hvor der i Fordybningen foroven er anbragt lidt Radium, som sender Straaler opad. Anbringes et positivt elektrisk Legeme til højre for Straa- lerne, et negativt til venstre, bøjes «- og ß- Straalerne som angivet paa Figuren, de maa altsaa henholdsvis være positiv og negativ elektriske, mens y-Straalerne ikke paavirkes; paa samme Maade adskilles Straalerne af et magnetisk Felt, hvis Kraftlinier staar vinkel- ret paa Papirets Plan og gaar ned mod Pa- piret a-Straalerne bestaar — ligesom Kanal- straaler — af positive Joner, der udslynges fra Radiummet, £-Straa- lerne af negative Elektroner ligesom Katodestraaler; /-Straalerne er Bøntgenstraaler med stor Gennemtrængningsevne; de kan gaa gennem tykke Metalplader. a-Straalerne (d.v.s. Partiklerne) hai en Hastighed fra 1500— 2000 Metermil, de standses let og kan ikke engang gaa gennem Papir. /3-Straalernes Hastighed kan omtrent blive lige saa stor som Lysets; de standses helt af en Aluminiumsplade paa 1 cm’s Tykkelse. Foruden disse tre Straalearter udgaar der fra Radium en lysende Luftart, Emanationen, som kan fortættes i en Beholder, der er om- givet af flydende Luft; dens Kogepunkt ved 1 Atmosfæres Tryk er to