Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

 " ».JIM 112 Elektronteorien. sig ret langt fra deres Hvilestillinger. Saa snart Fortætningen naar Elektroskopets Blade, bliver den synlig ved Bladenes Udslag, og dette sker altsaa ikke — som det synes — i samme Øjeblik, som Ebonit- stangen anbringes paa sin Plads. — Havde vi i Stedet for Ebonit- stangen anbragt en gneden Glasstang ved E, var der løbet en positiv Spænding, en positiv I?ortætning, hen ad Traaden, idet vi med en positiv Fortætning mener et Underskud af negative Elektroner, sva- rende til en Fortynding i Lydlæren. — Vi har her haft med en Bølgebevægelse at gøre, mens den konstante Strøm (Eksempel 3, Side 108) ikke er en Bølgebevægelse. Elektronteorien og galvaniske Elementer. Som tidligere omtalt frembringer Berøringen Metal-Metal og Elek- trolyt-Elektrolyt kun ringe Spændingsforskel; et Elements elektromo- toriske Kraft skyldes næsten udelukkende Berøringerne Metal-Elek- trolyt. Det følgende handler om Teori og F'orsøg, der vedrører Spændingsforskellen Metal-Elektrolyt; som Eksempel paa Teorien genncmgaas Daniells Element. Ifølge Elektronteorien indeholder en Metalstang positive Kærner og negative Elektroner. Anbringes en Metalstang i en Opløsning af et Salt af samme Metal (f. Eks. Cu i CuSO^ eller Zn i ZnSOf), opstaar der mellem Metallet og Opløsningen en Spændingsforskel, hvis Fremkomst Nernst forklarer saaledes: Naar en Metalstang anbringes i en Opløs- ning af el Salt af samme Metal, har Metalslangens positive Joner Til- bøjelighed til al gaa ud i \ ædsken, mens Vædskens positive Metaljoner har Tilbøjelighed til at afsætte sig paa Metalstangen. Er denne Til- bøjelighed til at afgive Metaljoner ens for Metalstang og Vædske, opstaar der ingen Spændingsforskel mellem dem, men er Metalstan- gens Tilbøjelighed den største, mister den positive Joner og faar der- ved Overskud af negative Elektroner, mens Vædsken bliver positiv elektrisk (Zn i ZnSOf). Har Vædsken størst Tilbøjelighed til at afgive sine positive Metaljoner, bliver Metallet positivt, Vædsken negativ (Cu i CuSOi). — At Spændingsforskellen ikke stiger uden Grænse, f. Eks. for Cu i CuSOÅ, kommer af, at Kobberet, efterhaanden som