Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Elektronteorien. Ill (Fig. 109). Dette viser, at den midterste Gnist dannes senere end de to andre; a og f har ved Fordeling i b og. e frembragt Forskydninger af Elektronerne, og Forsøget viser, at de Spændin- ger, som skyldes disse Forskydninger, bruger meget kort, men endelig Tid til at gaa 400 in. Denne Tid beregnede Wheatstone ved at maale Forskydningen af den midterste Gnist samt Spejlets Afstand og Omdrejningshastighed. Han fandt Hastigheder, der afveg stærkt fra hinanden og dels var større, dels mindre end Lysets Hastighed. Andre Forsøg (Fig. Hastigheden meget nær er lig Lysets Hastighed', d. Fig. 109. 117) har vist, at v. s. 30000 Meter- mil pr. Sekund. Spørgsmaalet er nu, om Elektronerne bevæger sig gennem Led- ningerne med samme Hastighed som Spændingerne. For det følgendes Skyld maa vi antage, at dette ikke finder Sted; et Eksempel vil for- klare, hvorledes vi maa opfatte Forholdet. Den ene Ende af en lang, fra Jorden isoleret Metaltraad tænkes fastgjort til Elektroskopets Knop, i den anden Ende er der anbragt en Metalplade a\ en gneden Ebonitstang anbringes ved E. Ved Fordeling i Pladen a fremkommer der positiv Elektricitet (Underskud af negative Elektroner) paa den Side, der vender mod E, mens negative Elektroner, den fri Elektricitet, stødes ud af Pladen, Fig. 110. saa at der f. Eks. paa Strækningen bc finder en Ophobning Sted af negative Elektro- ner; der bliver nega- tiv Spænding ved bc. I Analogi med Beteg- nelser fra Lydlæren kan vi kalde Ophobningen en negativ Fortæt- ning. Elektronerne ved bc frastøder de negative Elektroner til højre for bc, mens Fortætningen ved bc taber sig; den ny Fortætning danner atter en Fortætning længere til højre o. s. v. Henad Traaden, i Ret- ning mod Elektroskopet, bevæger der sig altsaa en negativ Fortæt- ning, en negativ Spænding; det er denne Fortætning, der skrider frem med Lysets Hastighed, mens de negative Elektroner selv ikke fjerner 8*