Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet
Forfatter: TH Sundorph
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 146
UDK: TB Gl. 537 Sun
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektronteorien.
115
tionsmetoden. Da den negative Elektrode og den omgivende Vædske
hele Tiden har været ens, kan det afgøres, hvilken Indflydelse Kon-
centrationsforandringen har paa Sølvelektrodens Spænding.
3. Spændingsrækken. Metallerne Pb, Cu, Zn og Ag skal ordnes
i en Række efter deres Tilbøjelighed til at udsende Joner. Det Metal,
der har den største Tilbøjelighed til at udsende Joner, bliver ifølge
det foregaaende mest negativ elektrisk.
Foruden Vædskerne A, B og D benyttes en Vædske (E) 0,1 molær
Zn(2VO3)2. I Elementets ene Gren er der stadig en Sølvtraad i Vædske
B. I den anden Gren anbringes efterhaanden en Blytraad i Vædske D,
en Kobbertraad i Vædske A og en Zinktraad i Vædske E. De tre
Elementers elektromotoriske Kræfter maales ved Kompensations-
metoden, og Metallernes Rækkefølge bestemmes ved den elektromo-
toriske Krafts Størrelse.
Elektriske Svingninger i gode Ledere.
En elektrisk Gnist varer meget kort, en meget lille Brøkdel af et
Sekund; man kan se det ved i et nogenlunde mørkt Værelse at lade
Gnisten fra en Leidnerflaske belyse et roterende Hjul. Egerne synes at
staa stille, fordi de ikke flytter sig kendeligt i den Tid, Gnisten varer.
Naar en Kondensator — f. Eks. en Leidnerflaske — udlades, ser
det ud som om Udladningen bestaar af en enkelt Gnist. At det
ikke forholder sig saaledes, er vist af den tyske Fysiker Feddersen
(1859). Han anbragte et hurtigt roterende Spejl et Stykke fra Gnisten,
saaledes at Gnistbanen var parallel med Spejlets Omdrejningsakse. I
Spejlet saa han ikke een Gnist men flere, der blev svagere og svagere
(Fig. 111); den tilsyneladende en-
kelle Gnist, Hovedgnisten, bestaar
allsaa af en Række Gnister, En-
keltgnisler, af overordentlig kort Fig. m.