Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

116 Elektriske Svingninger. Varighed. De bliver synlige, fordi deres Spejlbilleder dannes paa lidt forskellige Steder i Spejlet, som drejer sig et lille Stykke i den Tid, der forløber mellem to Enkeltgnister. Resultatet af Feddersens Forsøg forklares saaledes. Er Leidner- flaskens indre Belægning (a) positiv elektrisk, den ydre (b) negativ, dannes den første Gnist derved, at positiv Elektricitet svinger fra a over Gniststedet G til b, mens samtidig nega- tiv Elektricitet svinger fra b over G til a; Strømmen gaar altsaa fra a til b. Positiv og negativ Elektricitet binder nu hinanden ved Tiltrækning gennem Leidnerflaskens Glas, og Flasken er igen ladet, men a har negativ Elektricitet, b positiv. Derpaa finder næste Udladning Sted paa samme Maade, idet Strøm- men gaar i modsat Retning, fra b til a, o. s. v. aGb gennemløbes altsaa af Vekselstrømme med stort Vekseltal, stor Frekvens. Disse hurtigt paa hinanden følgende Vekselstrømme kaldes elektriske Svingninger. Svingningstallet pr. Sek. er nogle Mil- lioner for en Leidnerflaske af Mellemstørrelse; der vilde altsaa dan- nes nogle Millioner Enkeltgnister pr. Sek., hvis Hovedgnisten varede saa længe. Leidnerflasken indeholdt før Udladningen elektrisk Energi, der - under Udladningen - delvis omsættes til Varme i Ledningen aGb ifølge Joules Lov; som det ses i næste Afsnit, udstraales Energien delvis under Form af elektromagnetiske Bølger. Svingningerne kom- mer derfor til at indeholde mindre og mindre Energi og dør tilsidst hen; man kalder dem dæmpede Svingninger. Forsøg over elektriske Svingninger. Hovedgnistens Deling i Enkeltgnister og Svingningernes Afhæn- gighed af Kapacitet og Selvinduktion kan vises saaledes: Paa Fig. 113 er I en Gnistinduktor, K en Kondensator (Leidner- flaske), hvis Belægninger forbindes med Induktorens Poler; Kuglerne k, mellem hvilke Gnisterne skal springe over, forbindes ligeledes med