Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Forfatter: TH Sundorph

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 146

UDK: TB Gl. 537 Sun

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
126 Elektromagnetiske Bølger. man ved r tænker sig anbragt en negativ Elektron (der er ingen Elektroner i Æteren, med mindre de f. Eks. er kommet der ved .Ioni- sering af Luft, eller vi tænker paa Æteren i Metaltraade og andre Legemer); Spændingen i Æteren vilde paavirke Elektronen med en elektrisk Kraft, der ifølge Hjælpesætningen er ligefrem proportio- nal med Elektronens Afstand fra Ligevægtsstillingen, d. v. s. fra kc. Var Elektronen anbragt ved s, vilde Æterens Tryk paa den ogsaa være vinkelret paa kc, thi i denne Retning bevæger jo Æterdelene sig ved s (Fig. 119), naar Æterbølgen skrider fremad. Da de Kræfter, hvormed Elektroner, der tænkes anbragt langs Bølgelinien, paavirkes, vilde være proportionale med deres Afstande fra Æc, kan man lade Ordi- naterne forestille selve Kræfterne. En i Rummet fremadskridende Æterbølge, fremstilles altsaa ved en fremadskridende Bølgelinie. Dennes Ordinater angiver to Ting. Dels angiver de Æterdelenes Ud- sving, Ælterens Spændingstilstand, dels angiver de Størrelsen af de elektriske Kræfter, hvormed negative Elektroner paavirkes, hvis de er til Stede. Man siger derfor, at de elektriske Bølger er Sving- ninger af elektrisk Kraft. Magnetiske Bølger. Efter Amperes Teori (Side 39) er en Mag- nets Smaamagneter omkredset af elektriske Strømme, der er Aarsag til Magnetismen. Ifølge Elektronteorien skyldes disse Strømme nega- tive Elektroner, der kredser omkring Atomets Kærne, »ligesom Pla- neter kredser om en Fig. 121. a V s b Sol«. Systemet Kærne -f- negative Elektroner kaldes en Magneton. Paa Fig. 121 forestiller ab et Stykke af en lodret Ledning, ns en Kompasnaal. Sen- des der fra et Batteri en Strøm gennem ab, varer det en kort, men endelig Tid, inden Strømmen bliver konstant. Mens Elektro- nerne i ab i det korte Tidsrum sættes i Gang, frembringer de — ligesom en enkelt elektrisk Svingning i en Traad — en enkelt Æterbølge, der forplanter sig til alle Sider med Lysets Ha- stighed; Æterbølgen naar efter kort Tids For- løb Nordpolen n, Spændingen i Æteren frem-