Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Forfatter: TH Sundorph

År: 1915

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 146

UDK: TB Gl. 537 Sun

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
134 Traadløs Telegrafi. Erfaringen viser, at jo større Stationernes Afstand er, jo større maa Bølgelængden være. Modtagerstationen M har en Antenne, hvori der er indskudt en Ko- hærer K, der bestaar af et kort, smalt Ebonit- eller Glasrør; Antenne- traadene er sat i Forbindelse med to Metalplader i Røret, og det lille Mellemrum mellem Pladerne er fyldt med Nikkelkorn. Kohærerens Modstand er meget stor, 100000 Ohm eller mere; paa Grund af Over- gangsmodstanden mellem Kornene indbyrdes og mellem Plader og Korn; Elementet E, der sender Strøm gennem Kohæreren og Tele- grafapparatet 7'’s Elektromagnet, giver derfor meget svag Strøm, saa at Elektromagneten ikke kan tiltrække Ankeret med den fornødne Kraft. Sættes Afsenderstationens Induktor i Gang, trænger de til Modtagerstationen ankommende elektromagnetiske Bølger ind i den- nes Antenne, sætter Elektronerne i Bevægelse og frembringer elektriske Svingninger i Antennen. Disse Svingninger bevirker, at Kohærerens Modstand faldei* til nogle faa Ohm — om Grunden hertil véd man ikke noget sikkert — og Strømmen gennem Telegrafapparatet bliver ret stærk. Hører Bølgerne op, beholder Kohæreren sin lille Modstand; banker man paa den, faar den igen stor Modstand. Under Telegraferingen banker en Hammer stadig paa Kohæreren; Hammeren bevæges af en Elektromagnet paa samme Maade som Kuglen, der slaar paa Klokken i et Ringeapparat. Kohæreren er altsaa kun godt ledende, saa længe der ankommer Æterbølger til Modtagerstationen; Prikkerne i Telegrafalfabetet fremkommer derfor, naar man trykker kort Tid paa Afsenderstationens Nøgle, Stregerne, naar man trykker længere. Fra Læren om Bølgebevægelse er det bekendt, at staaende Luft- svingninger i Rør eller Snorbølger kun kommer til fuld Udvikling — bliver kräftigst — naar Røret eller Snoren har en bestemt Længde, der afhænger af Bølgelængden (Svingningstallet), og paa samme Maade gaar det med elektriske Svingninger i Traade. Modtagerstationens Antenne skal derfor have en bestemt Længde, den skal afstemmes efter Afsenderstationen. I ovennævnte Taleksempel var Afsenderens