Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Traadløs Telegrafi. 135 Antennelængde 25 ni, Bølgelængden 100 m, Svingningstallet 3 Mil- lioner; da nu Æterbølgerne faar samme Bølgelængde og Svingningstal, bliver Svingningstallet i Modtagerens Antenne ligeledes 3 Millioner, og man kunde vente, at den skulde være 25 m høj. Dette vilde ogsaa passe, hvis der ikke var indskudt en Kohærer i den, men Kohæreren udgør jo en lille Del af Antennen og bevirker paa Grund af sin store Modstand, at en nogenlunde nøjagtig Afstemning er umulig. — Neden- for omtales Afstemningen nærmere; dens Betydning ligger — som nævnt — i, at Modtagerens Antennesvingninger bliver kraftigere, saa at Afstanden mellem Stationerne kan være stor; blandt flere Stationer, der ikke er for nær ved Afsenderen, kan den, der er afstemt efter Afsenderen, bedst opfange Telegrammet. Afstemningen kommer alt- saa ogsaa til at spille en Rolle med Hensyn til Telegrammernes Hemmeligholdelse, og Idealet i denne Henseende vilde være, at kun to afstemte Stationer kan korrespondere med hinanden. Uden Af- stemning kan en Station nær Afsenderen eller en fjærnere Station med særlig fintmærkende Kohærer dog allæse Afsenderens Telegram- mer; dette kan være en Fordel, f. Eks. naar et Skib er i Havsnød. Anmærkning. Strømmen fra Elementet E er for svag til al drive Telegraf- apparatet, og Elementet kan ikke erstattes med et Batteri, da Spændingsfor- skellen mellem Kohærerens Plader vilde blive saa stor, at den blev le- dende, uden at Stationen modtog Æterbølger. Man anvender derfor et Relais, som ogsaa bruges ved alminde- lig Telegrafering; dets Indretning for- staas let af Fig. 128. Den svage Strøm gør Elektromagneten M magnetisk, saa at Ankeret A trækkes ned, hvorved Strømmen fra Batteriet B, der før var afbrudt ved S, sluttes gennem Telegrafapparatet T. De Apparater, (ler — som Kohæreren — tjener til at udnytte de elektromagnetiske Bølger paa Modtagerstationen, kaldes Detektorer, hvoraf man har forskellige Slags. Kohæreren bruges ikke niere; i Almindelighed benyttes Krystaldetektorer, som bestaar af en lille Krystal mellem to Metalelektroder. Deres Virkemaade er for nogles Vedkommende ikke bekendt, andres Virkninger skyldes Termoelektri-