Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Modstand. 7 Ved Forsøg kan man vise, at Modstanden r i en Leder er lige- frem proportional med Lederens Længde 1 og omvendt proportional med dens Tværsnitsareal a. Man har altsaa hvor l maales i Meter, a i mm2, k er en Konstant, der afhænger af Stoffet og kaldes Stoffets specifike Modstand. Sættes l = 1 m, a = 1 mm2, bliver Modstanden lig k; den specifike Modstand er altsaa Modstanden i en Traad, der er 1 m lang og 1 mm2 i Tværsnit. Den specifike Modstand er for Kobber ca. Ohm. Jærn ca. | — Kruppin ca. f — Nysølv ca. Ohm. Nikkelin ca. — Gaskul ca. 50 — De anførte Værdier er kun omtrentlige, da Urenheder eller en ringe Forandring i Sammensætning forandrer Modstanden; Nysølv og Nik- kelin, der er Legeringer af Kobber, Zink og Nikkel, kan saaledes have specifike Modstande, der afviger betydeligt fra de anførte Vær- dier. Vædsker har meget stor Modstand; den specifike Modstand for fortyndet Svovlsyre (30 °/0) er ca. 14000 Ohm. For Temperaturens Indflydelse paa Modstanden i en Metaltraad gælder Ligningen rT = rt • (1 4-a (T—/)) , hvor rT er Modstanden ved T°. rt ved /°. « er en Konstant, der kal- des Temperaturkoefficienten, og som for rene Metaller er ca. 2tk- Urenheder forandrer et Stofs Temperaturkoefficient; for Legeringer kan den afvige stærkt fra den nævnte Værdi. Kul leder desto bedre, jo varmere det er. Eksempel 1. Hvor lang er en Kobbertraad, hvis Modstand er 62,5 Ohm, og hvis Tværsnit er 2 mm2? Hvor lang skal en Jærntraad med samme Tværsnit være for at have samme Modstand? Eksempel 2. Rullen, der er viklet om Aluminiumrammen i Deprez’ Galvano- meter, har Modstanden 1 Ohm ved Temperaturen 16°. Hvor stor er dens Mod- stand ved 22"?