Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

12 Elektrisk Spænding. nem Voltmetret, faar Viseren til at flytte sig, og paa det Sted af Skalaen, hvor Viseren standser, skrives 1 Volt. Derpaa sendes en Strøm f. Eks. paa 2 Amp. gennem AB-, Voltmetrets Viser standser ved det Sted paa Skalaen, hvor der skal staa 2 Volt o. s. v.; Volt- metret er nu inddelt. Vil man maale Spændingsforskellen mellem to Punkter af en anden Ledning, sættes Punkterne i Forbindelse med Voltmetrets Klemmeskruer, og dettes Viser angiver da Spændingsfor- skellen i Volt. Ved Spændingen i et Punkt af en Leder forstaas Spændingsfor skellen mellem Punktet og Jorden; Jordens Spænding er 0. Berøringselektricitet. TermoelektriciteU Naar to forskellige Ledere — faste eller flydende — rører hin- anden, optræder der paa Berøringsstedet Kræfter, der frembringer en Spændingsforskel mellem Lederne. Kræfterne kaldes elektromotoriske (Elektricitet bevægende) Kræfter, og den Spændingsforskel, de frem- bringer mellem to bestemte Stoffer, er altid den samme. Den første, der paaviste Berøringselektriciteten, var Volta (1794); han kom til det Resultat, at der opstod størst Spændingsforskel ved Berøring mellem Metaller, men senere Maalinger har vist, at dette ikke er rigtigt. Naar to Metaller eller naar to kemisk sammensatte, ledende Vædsker (f. Eks. to Saltopløsninger) rører hinanden er Spændingsforskellen meget lille, nogle faa Millivolt, og spiller ingen nævneværdig Rolle, mens Berø- ring mellem Metal (Kul) og Vædske er langt større. I galvaniske Elementer optræder der paa Berøringsfladerne mel- lem de forskellige Stoffer elektromotoriske Kræfter, som driver Elek- tricitet ud paa Elementets Klemmeskruer, Polerne. I Kromsyre-Ele- mentet (en Kulplade og en Zinkplade i en Opløsning af tvekromsurt Kali i fortyndet Svovlsyre) opstaar der saaledes Elektricitet paa de fire Steder, hvor Klemmeskruerne rører Pladerne og Pladerne rører Vædsken, men som nævnt er det Berøringen mellem Plader og Vædske, der næsten udelukkende er Aarsagen til Polernes Spændingsforskel.