Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Berøringselektricitet. 17 og søger at frembringe Strømme, der gaar i modsat Retning. Dette gælder dog kun, saalænge a og b har samme Temperatur. Er dette ikke Tilfældet, er Lodningsstedernes elektromotoriske Kræfter ikke længer lige store, og der fremkommer en Termostrøm, som faar Kom- pasnaalen ns til at gøre et Udslag. AB kaldes et Termoelement. Benytter man Metallerne Vismut og Antimon, er den termoelektriske Kraft for en Temperaturforskel paa 1° ca. 100 Mikrovolt (Milliontedele Volt), og Strømmen gaar fra Vismut gennem det varmeste Lodningssted tit Antimon; for andre af de almindelige Metaller er den termoelek- triske Kraft ikke saa stor. Den er inden- for visse Grænser proportional med Tem- peraturdifferensen, men bliver for større Temperaturdiftcrenser igen mindre, kan endog blive 0 og skifte Retning. Som Eks- empel herpaa viser Fig. 19 en grafisk Frem- stilling af Forholdene ved et Termoele- ment af Jærn — Kobber, hvis ene Lod- ningssted holdes ved 0°; Teinperaturdiflerenserne er Abscisser, de termoelektriske Kræfter Ordinater. Maksimum faas ved 275°, ved 550° er den termoelektriske Kraft 0 og skifter derefter Fortegn. Peltier-Effekten. Leder man en Strøm gennem Lodningsstedet for to forskellige Metaller, opstaar der paa Lodningsstedet en Tempe- raturforandring. Denne er af en saadan Art, at den frembringer en termoelektrisk Kraft, som gaar i modsat Retning af Strømmen. Dette kan , vises med Apparatet Fig. 20. Lodningsstedet mel- lem en Antimonstang A og en Vismuthstang V er anbragt i en Glaskugle med Trykmaaler. Sendes en Strøm gennem Lodningsstedet i Pilenes Retning, afkøles Lodningsstedet, og Termostrømmen gaar fra Antimon gennem det kolde Lodningssted til Vismut. Afkølingen viser sig ved, at Luften i Glas- beholderen ogsaa afkøles, dens Tryk bliver mindre, og Vædsken stiger lidt i Trykmaalerens venstre Gren. Sendes Strømmen gennem Apparatet i modsat Retning, viser Trykmaaleren en Opvarmning af Lodningsstedet 2000 Mikro- O 'o Fig. 19.