Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

34 Magnetisk Felt. tænke sig Smaamagneterne trædende i Jærnspaanernes Sted; Kraft- linierne er lukkede Kurver. Ved en Kraftlinies Retning forstaas den Retning, hvori en i Kraft- linien anbragt Nordpol paavirkes. Kraftlinierne gaar altsaa fra Mag- netens Nordpol gennem Luften til Sydpolen, i Magneten gaar de fra Sydpol gennem Staa- let til Nordpol; samme Regel gælder for magnetisk Jærn. Lægger man ved Forsøget, Fig. 37, en lille Jærnstang et Stykke fra Magnetens ene Ende, og banker man paa Papiret, ser man at Kraftlinierne forandrer Form. En Del af dem gaar over mod Jærnstangens ene Ende, fortsættes gennem Jærnet og træder ud af Stangens anden Ende; de indsuges af Jærnet. Figur 38 viser Kraftliniernes Gang mellem to Magnetpoler, N og S, mellem hvilke der lig- ger en Jærnring. Ifølge det foregaaende kan man sige, at Kraftlinier er Kurver med den Egenskab, at Fig. 38. Tangenten til et vilkaarligt Punkt angiver Kraftretningen i Punktet, regnet i den Retning, hvori en Nordpol vilde paavirkes, hvis den blev anbragt i Punktet. Men Kraftlinierne i et Felt angiver mere end Kraftretningen, idet Feltets Intensitet er størst dér, hvor Kraft- linierne ligger tættest. For at forklare, hvorledes Kraftliniernes Antal kan angive Feltets Intensitet, maa vi holde os til et homogent Felt, d. V. s. et Felt, hvor Intensiteten overalt er lige stor og gaar i samme Retning. Kraftlinierne bliver her rette Linier, parallelle med Inten- siteten, og man har vedtaget, at Antallet af Kraftlinier gennem 1 cm’, der staar vinkelret paa Kraftlinierne, skal være lig Intensite- ten, maalt i Dyn. (Opgave Nr. 1,0). Jordens magnetiske Felt. Anbringer man rundt om i et Værelse nogle Hældningsnaale saa langt fra hinanden, at de ikke paavirker hinanden, og saaledes, at enhver af Naalene kan dreje sig i sit mag- netiske Meridianplan, stiller de sig indbyrdes parallelle og danner en