Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Elektrostatik. 43 Fig. 49. — den fri Elektricitet — stødes hen i den anden Ende af B; berører man B med Fingeren, ligegyldigt hvor, gaar den fri Elektricitet ned i Jorden, idet vi opfatter positiv og negativ Elektricitet som Stoffer, der kan bevæge sig gennem gode Ledere, en Forudsætning, hvis Berettigelse som før nævnt omtales under Elektronteorien. Berører man B med den ene Ende af en isoleret Kobbertraad, hvis anden Ende er gjort fast til et Elektroskop, faar man intet Udslag, hvilket Punkt af B, man end berører; et til Jorden af- ledet Legemes Spænding er 0. Heraf ses, at bunden Elektricitet frem- bringer ikke Spænding. Har man ikke afledet B til Jorden, og fjerner man A, viser det sig, at B bliver uelektrisk; de to Elektricitetsmængder gaar sammen °g ophæver hinandens Virkninger udadtil. Ved Fordelingen maa der altsaa være opstaaet lige meget positiv og negativ Elektricitet. — Hver af de to Elek- tricitetsmængder, der frembringes ved For- delingen, er mindre end den Mængde, der frem- bringer Fordelingen, undtagen i det Tilfælde, hvor det fordelende Legeme er helt omsluttet af det, hvori Fordelingen fremkommer (fuld- stændig Fordeling). Dette er vist af Faraday ved følgende Forsøg (Fig. 50). B er et isoleret Metalkar med Laag, der er delt i to Stykker. Den positiv elektriske Metalkugle A, der hæn- ger i en Silkesnor, frembringer Fordeling, som vist paa Figuren; Bladene paa Elektro- metret slaar ud. Sænkes A til den rører Karrets Bund, gaar dens positive Elektricitet over paa Karret, og det viser sig, at Elektro- metrets Udslag ikke forandres; Mængderne af positiv Elektricitet paa .4 og negativ paa B har altsaa været lige store. Elektricitetens Sæde. Paa en elektrisk god Leder sidder Elek- triciteten paa Overfladen; det kan vises med en isoleret hul Metal- kugle, hvori der er et Hul. Berører man et Sted af Overfladen med en Prøveskive, d. v. s. et lille Stykke Metalblik, der sidder paa en