Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

56 Fig. 67. Jævnstrøm. Ved større Lysanlæg benyttes Compounddynamoen, der samtidig er Serie- og Shuntdynamo. Magnetens Bevikling forstaas let af Fig. 67. Bliver Modstanden i den ydre Ledning f. Eks. mindre, gaar en større Del af Strømmen gennem den ydre Ledning, altsaa ogsaa gennem Seriebeviklingen, mens Strømstyrken i Shuntbeviklingen bliver mindre. Serie- og Shuntbeviklingen kan afpasses efter hin- anden, saa at Klemmespændingen bliver konstant, selv om den ydre Modstand varierer stærkt. Naar en Dynamo standses, forsvinder ikke al Magnetisme i Elektromagnetens Poler. Sættes den igen i Gang, giver den først svag Strøm, som forstærker Elektro- magnetens Poler, herved forstærkes Strømmen o. s. v., indtil Jærnet er mættet med Magnetisme. Elektrisk Belysning. I Glødelampen (Fig. 68) er der en Kultraad med stor Modstand. Dens Ender er gjort fast til to Platintraade, som gaar gen- nem Væggen paa den Glasbeholder, der omslutter Kul- traaden; den ene Platintraad fører til Messingstykket m, den anden til Skruegangen S, der ligeledes er af Messing. S og m er adskilt fra hinanden ved et iso- lerende Stof, f. Eks. Gibs (skraveret paa Figuren). I Lampefoden L er Skruegangen og Pladen n af Messing og isolerede fra hinanden. Skrues Lampen i Lampe- foden, rører m og n hinanden; Pilene angiver, hvilken Vej Strømmen føres gennem Lampen. Glasbeholderen er pumpet lufttom, dels for at Kultraaden ikke skal brænde, dels for at Varmen ikke skal ledes gennem Luften ud til Glasset, hvorved Kul- traaden vilde afkøles og lyse svagt. Paa en Gløde- lampe staar der i Reglen et Par Tal, f. Eks. 16 og 220; Tallet 16 betyder, at Lampen lyser lige saa godt Fig. 68.