Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Jævnstrøm. 57 som 16 Normallys. Tallet 220 betyder, at Spændingsforskellen mel- lem Kultraadens Endepunkter skal være meget nær 220 Volt, hvis Strømmen gennem Kultraaden skal have en passende Styrke. Af den Varmemængde, som Strømmen frembringer i Kultraaden, omdannes knap 5 pCt. til Lys (lyse Varmestraaler), mens ca. 95 pCt. omdannes til mørke Varmestraaler; største Delen af den udviklede Varmemængde gaar altsaa praktisk set tabt. Metaltraadslampen er indrettet ligesom den almindelige Gløde- lampe, blot er Kultraaden erstattet af en lang Traad af Metal (f. Eks. Tantal eller en Legering: Wolfram, Osram); Traa- den maa paa Grund af sin Længde bæres af et Stativ, saaledes som Figuren viser, og udsender forholdsvis mange lyse Varmestraaler. Belysning med Metaltraadslamper koster mindre end en lige saa stærk Belysning med Kultraadslamper, fordi Metaltraade taaler stærkere Opvarmning; de kan taale at blive mere hvidglødende. Den Procentdel af den i Lampen udviklede Varmemængde, der udsendes som Lys, bliver større. I Buelampen er der to Kulstænger, hvis En- der fra først af berører hinanden. En Strøm, der sendes gennem Kulstængerne, vedbliver at gaa, selv om de fjernes lidt fra hinanden, dog kun, hvis Spændingsforskellen mellem Stængerne er Fig. 69. over 40 Volt; i saa Fald fyldes nemlig Mellemrummet med en Blan- ding af Luft og hede Kuldampe, der leder Elektriciteten. Kulstæn- gernes Ender gløder og lyser stærkt, mens Blandingen af Luft og Kuldampe, den saakaldte Lysbue, lyser svagt. Den positive Kul- stang lyser stærkest; den anbringes øverst og i dens nederste, glø- dende, Ende dannes der en Fordybning, Kraterei, der udsender mest Lys. Den nederste Kulstang, den negative, gøres tyndere for ikke at skygge for meget for Lyset fra den øverste. Er Kulstængernes Spænd- ingsforskel mere end 40 Volt, kan Lysbuen blive længere, men Lam- pen lyser ikke stærkere og brænder tilmed uroligt; i Praksis nøjes