Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

58 Jævnstrøm. man derfor med én Spændingsforskel paa ca. 45 Volt og en Lysbue paa nogle faa Millimeter. Efterhaanden som Lampen brænder, fortæres Kulstængerne, og naar Mellemrummet er blevet for stort, gaar Lampen ud. Den maa derfor indrettes saaledes, at Kulstængerne stadig har en passende Afstand fra hinanden; dette kan ske paa følgende Maade. Den nederste Kulstang Kr sidder fast, den øverste K er an- bragt paa Enden af en Stang, som kan dreje sig om Aksen A; paa Stangens anden Ende er der anbragt en Jærnstang BC. Naar Strøm- men kommer til D, deler den sig i to Dele; den ene løber gennem en Rulle med faa Vin- dinger af tyk Kobbertraad, der omslutter BC’s nederste Halvdel, derpaa til A, gennem Stangen og Kulstængerne og forlader derpaa Lampen. Den anden Del af Strømmen løber fra D gennem en Rulle med mange Vindinger af tynd Kobbertraad (stor Modstand), som omslutter BC's øverste Ende, derfra uden om Kulstængerne til E o. s. v. Rullen ved B stræber at trække Jærn- stangen opad, Rullen ved C stræber at trække den nedad (se Forsøget Fig. 3). Hvis nu Afstanden mellem Kulstængerne vokser, bliver Strøm- men gennem Kulstængerne svagere, Strømmen gennem DBE bliver stærkere, Jærnstangen BC trækkes opad, og K nærmer sig til Kt; om- vendt, hvis Afstanden mellem K og Kx bliver for lille. — Buelampen er mere økonomisk at bruge end Glødelampen, men egner sig kun til store Lokaler paa Grund af sin store Lysstyrke. I et Anlæg paa 220 Volt kræver en Osramlampe paa 25 Lys en Strømstyrke paa 0,15 Amp., en Kultraadslampe med samme Lysstyrke kræver ca. 3 Gange saa stærk Strøm. I Buelamper er Strømstyrken fra nogle faa Amp. til 30 Amp. og mere. Lampernes Anbringelse i Ledningen. I et elektrisk Anlæg udgaar der fra Dynamoens Poler to tykke Kobberledninger (Fig. 71), mellem hvilke Lamperne er anbragt som Broer. Vi antager, at Anlægget er paa 110 Volt (d. v. s. at Dynamoen er i Stand til at vedligeholde en