Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

68 Elektrisk Energi. konstant, f. Eks. 220 Volt. Den brugte Energi bliver derfor proportional med Strømstyrken og Tiden og kan maales ved at sende en bekendt Brøkdel af Strøm- men gennem en lille Motor. For at for- hindre denne i at løbe for stærkt, er der Kobberskive (Fig. 78), som roterer mellem magneter; de i Kobberskiven opstaaende Fig. 78. paa dens Akse anbragt en Polerne paa tre Hestesko- Hvirvelstrømme hæmmer Rotationen og virker som en konstant Bremse, der ikke kan slides. Jo stærkere Strøm, man bruger, og jo længere Tid den bruges i, jo flere Gange gaar Aksen rundt; ved Tandhjulsforbindelser overføres Aksens Rotation paa Maalerens Visere. Vekselstrøm. Paa Fig. 79 forestiller A en Jærnkærne, der er omviklet med isoleret Kobbertraad. I, II og III er tre forskellige Stillinger af en Fig 79. Staalmagnet ns, der føres forbi Jærnkærnen. Føres Staalmagneten fra I til II, opstaar der en Sydpol forneden i A, og ifølge Lenz’ Lov opstaar der i A’s Bevikling en elektromotorisk Kraft i Pilenes Ret- ning. Føres ns fra II til III, forsvinder Sydpolen i A, og der induceres en modsat rettet elektromoto- risk Kraft i Vindingerne. Den elektromotoriske Kraft skifter altsaa Retning, naar Magneten staar lige uden for Jærnkærnen. Fremdeles maa vi lægge Mærke til, at hvis der i den ene Ende af en beviklet Jærnkærne først forsvinder f. Eks. en Nordpol og der- paa opstaar en Sydpol, gaar den elektromotoriske Kraft stadig i samme Retning. Ifølge Lenz’ Lov skal den inducerede elektromotoriske Kraft nemlig hele Tiden søge at frembringe Nordpol.