Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet

Vekselstrøm. 69 Konstruktion (Fig. 80). NS er en faststaaende Fig. 80. For at lette Forstaaelsen af det følgende begynder vi med en Veksel- strømmaskine af ældre Staalmagnet.En Jærn- kærne E, der er bevik- let som en Elektro- magnet, kan drejes om en Akse. Paa Aksen er der anbragt to Metal- skiver, mt og m2, af hvilke den ene (m J er isoleret fra Aksen; Beviklingens ene Ende a er i Forbindelse med mlf den anden Ende b er fastgjort til Aksen og staar saaledes i ledende Forbindelse med m2. Gennem Fjedrene Fx og F.2, der rører Skivernes Rande, skal Vekselstrømmen føres ud i den ydre Ledning. Drejes Aksen 180°, forsvinder der først en Sydpol i og derpaa opstaar der en Nordpol, mens der i e2 først forsvinder en Nordpol og derpaa opstaar en Sydpol; den elektromotoriske Kraft har — som ovenfor forklaret — hele Tiden samme Retning; den er angivet ved Pile paa Figuren. Naar e, og e2 nu passerer henholdsvis S og N, skifter den elektromotoriske Kraft — som ovenfor forklaret — Retning og be- holder den ny Retning under en Drejning paa 180° o. s. v. Den ydre Ledning, der forbinder Maskinens Poler, Pt og P2, gennemløbes altsaa af en Vekselstrøm. I en Vekselstrømmaskine kaldes den fast- staaende Del Stator (her Staalmagneten), den roterende Del Rotor-, den elektromotoriske Kraft skifter altsaa kun Retning, naar Rotors Jærnkærner staar lige ud for Stators Poler. Da der induceres en elektromotorisk Kraft i hver af Rotors Vindinger, giver mange Vin- dinger stor elektromotorisk Kraft; Vindingerne gøres tynde for ikke at fylde for meget. Man har bygget store Maskiner af lignende Konstruktion med mange beviklede Jærnkærner og Poler; de kaldes af Grunde, der vil fremgaa af det følgende, enfasede Maskiner. Magneterne er dog ikke Staalmagneter, men Elektromagneter, der forsynes med Strøm fra en lille Jævnstrømdynamo; da de store enfasede Maskiner ikke spiller nogen Rolle i Praksis, skal vi ikke gaa nærmere ind paa deres Ind-