Electricitet og Magnetisme for Gymnasiet
Forfatter: TH Sundorph
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 146
UDK: TB Gl. 537 Sun
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
Vekselstrøm.
retning. — Naar Jævnstrømdynamoens Anker drejes rundt, glider dens
Kobbervindinger stadig forbi Kobberfjedrene, og hver Gang en Vinding
ophører at berøre en Fjeder, ser man en Gnist springe over mellem
Vindingen og Fjederen; var Dynamoen nu konstrueret til høje Spæn-
dinger (mange Vindinger), vilde Gnisterne blive saa store, at de hurtigt
vilde ødelægge Fjedre, Vindinger og Isolation. Jævnstrømdynarnoer
bygges derfor ikke gærne til større Klemmespændinger end ca. 500
Volt. Den skadelige Gnistdannelse forekommer ikke ved Vekselstrøm-
maskinen Fig. 80 — og det samme gælder for alle Vekselstrømmaski-
ner — fordi Fjedrene hele Tiden glider mod Metalringene; hvis
Jærnkærnerne er faststaaende — hvad der er det almindelige — mens
de Poler, der frembringer Induktionsstrømmen, drejer rundt, skal
Vekselstrømmen slet ikke gennem nogen Fjeder for at komme ud i
den ydre Ledning. Vekselstrømmaskiner kan derfor bygges til meget
høje Spændinger.
Enfaset Motor. Den enfasede Vekselstrøminotor, der drives med
Strøm fra en enfaset Vekselstrømmaskine, kan indrettes omtrent som
Jævnstrømmotoren, da Strømmen skifter Retning samtidig i Elektro-
magnet og Ring. Naar Strømmen skifter Retning i Elektromagneten,
kommer Kraftlinierne ganske vist til at gaa modsat Vej, men da
Strømmen i Ringens Bevikling samtidig skifter Retning, drives Ringen
stadig samme Vej rundt. Smaa enfasede Motorer benyttes, som det
senere forklares, en Del i trefasede Vekselstrømanlæg, som altid
bruges i Praksis.
Maskinen Fig. 80 kan indrettes saaledes, at den giver ensrettet
Strøm i den ydre Ledning. De to Metalskiver og zn, erstattes of
een Metalskive (Fig. 81), der virker som Kommu-
tator (Strømvender). Skiven er isoleret fra Aksen
og delt i to fra hinanden isolerede Halvdele, og
s.,, ved Hjælp af det isolerende Lag pq. Traa-
dene a og b (Fig. 80) er sat i Forbindelse med
hver sin af Skivens to Halvdele, og Skiven er
Fig. 81. anbragt saaledes, at pq berører Fjedrene Fx og F.,,