Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

215 for en frist Vind paa det vestlige Ocean, foroven en glim- rende Høsthimmel og rnndt omgivet af de mørkegrønne, gennemsigtige Vande, vil kunne fatte Størrelsen af den Fornøjelse, som Makrelfiskeriet ydede os." — Endelig horer ogsaa Boniten til Makrel- eller Scomberflcegten, som i de tropiske Vande er en af Flyvefiskenes Hovedforfølgere. Den ligner Thunstsken, men har et flankere Legeme og kan derfor gjennemploie Havet med endnu større Hurtighed. Den hører til de sjeldne, egenlig pelagiske Fist, som træffes flokke- viis paa det aabne Hav langt borte fra alle Lande. Ellers pleie kun Kysterne og de Have, der have en ringe Dybde, at vrimle af Fifle. , Vi ville slutte vore Bemærkninger om de vigtigste Flsie- slægter med de slangeagtige Murcener og Lampreter, samt de flade Sidesvpmmere og Rokkerne, der alle afvige betyde- ligt fra de andre Fiske i Legemsformer. Den almindelige Aal Murmna anAMa) er altfor be- Ljendt til, at den behøver nogen nærmere Beskrivelse. Den opholder sig vel oftest i Floder og Damme, men findes dog ogsaa i Havet. I Østersøen fanger man undertiden en uhyre Mængde as dem. Deres sædvanlige Længde er 2-3 Fod, men man har ogsaa fanget Individer af indtil 6 Fods Længde og as 15 Punds Vægt. Endstjøndt Aalen paavlrkes stærkt baade af Varme og Kulde, kan den dog leve længere Tid udenfor Vandet (efter Plinius 6 Dage), saa at den undertiden kryber omkring Paa Enge og fugtige Steder for- at soge efter Snegle og -Orme. Denne Evne skylder den den smalle Aabning i sit Gjællelaag. Dens slibrige Hud, der er bleven til et Ordsprog, benyttes i nogle Lande paa Grund af dens Seighed og Gjennemsigtighed istedetfor Vin- duesruder og til Forfcerdigelse af Pidskeremme og Seletøj. Den romerske Muræne Duraena Irelena) nærmer ftg den almindelige Aal, saavel i Henseende til Størrelse som Levemaade. Dens smudsige grønbrune Hud er besat med mørkegule Pletter. Endskjøndt den baade kan leve i fersi