Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

217 tørret Tilstand til Spanien og Portugal. Den er meget graadig og synes særdeles gjerne at fortære de smaa Krabber i blød Tilstand, efterat de have kastet deres Skaller. Endskjsndt Lampreten (1>etrom^ou marmus) væsenlig adstiller sig fra Aaleflcegten ved Bygningen af deus Gjæller, dens bruskagtige Skelets Blødhed og dens tragtformig ud- videde Mund, der er besat med krogede Tænder, som sidde i Kredse, ville vi dog nævne den paa dette Sted paa Grund as Ligheden i den ydre Form- Den bliver henimod 3 Fod lang og har en mørk, olivengrøn Farve, med guulhvide Pletter. Den lever i Oceanet, men pleier om Foraaret at svømme op i Floderne. Endfljsndt den ved Hjælp af sine slangeagtige Krumninger kan bevæge sig hurtigt fremad, finder man den dog sædvanligt fæstet med Munden til en eller anden Steen, til hvilken den suger sig fast med en saadan Kraft, at den kan hæve en Vægt paa mere end tolv Pund med sig op uden at flippe. Ligesom Aalen er den meget seiglivet, saa at det fra Kroppen adskilte Hoved kan suge sig fast i hele Timer efter. Lampreten gjaldt allerede for Aarhnndreder siden for en stor Lækkerbidsken. ' Kong Henrik >. af England dhde af en Judigestion, som en umaa- delig Nydelse af denne hans Yndlingsret paadrog ham, og endnu hver Juul forcerer Byen Glocester Dronning Viktoria en Lampretpostei, ligesom den pleiede at gjsre det under Tud orerne og Plantagenetterne. Sliimaalen (>1^xins Zlulinosa) har stor Lighed med Lampreten, men staaer paa et langt lavere Drin i de orga- niske Væseners Række, da den ingen Sine har (i denne Henseende er den enestaaende blandt Fistene) og er i Be- siddelse af et endnu blødere Skelet. Naar den er kogt, op- løses den næsten ganske til Slim. Jftedetsor 7 Gjcelle- huller paa hver Side har den kun 1 paa hver Side af Bugen, hvad der paa den hensigtsmæssigste Maade stemmer overeens med dens ejendommelige Levemaade, da den graver sig dybt ind i Fiskenes indvendige Dele. Saaledes vise