Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
231 naar Pinnaens Skaller, der ere opspcerrede for at fange smaa Fiske, ere blevne fyldte med et tilstrækkeligt Antal, giver den lille Krebs ved et sagte Bid — morsn leni sin blinde Vært tilkjende, at det er passende at lukke dem, hvorpaa da de Forbundne dele Byttet. Efter Andre er Piunotheren Muslingens tro Bægter og Prootan- teur. Naar den, belæsset med Bytte, vender tilbage fra Jagten, aabner Pinnaen sig paa et givet Tegn og faaer som Løn for sit Gjæstevenflab en rigelig Andeel i Fangsten. Naar en Fjende nærmer sig, advarer Krabben strax sin Kammerat, som i Tiltro til dens Vagtsomhed fører et sorgfrit Liv. Naturligvtts er der ikke et sandt Trd i alle disse vidunder- lige Historier. Den eneste Grund, hvorfor den lille Pinno- ther opslaaer sin Bopæl i den fremmede Musling, ligger i, at dens Bedækning er saa blød, hvorfor den ellers vilde være udsat sor bestandige Angreb; man mærker heller ikke, at Pinnaen har nogen særdeles Forkærlighed sor sin saakaldte Vægter, som, naar den vender tilbage fra en Exkursion, ofte har megen Moie med igjen at slippe ind til delt. Efter Thompson maa Nocliola vulZaris — et Slags violet Musling — som meget hyppigt forekommer paa de islandske Kyster, næsten altid give flere Pinnotherer i?, pisum) Ly. Ved Helgoland fandt Oetker sjelden en Modiola, uden at den havde et Par Indsiddere hos sig, medens en saadan Indkvartering derimod aldrig fandtes hverken i Dsters eller i spiselige Mnslinger eller andre beslægtede Arter. Hvad kan vel have været Grunden til hun Forkjærlighed eller denne Modbydelighed? Pagurernes eller Eremitkrebsenes talrige Familie er lige- ledes ved sin Bygning fordomt til Parasit- eller Roverliv. Legemets Forpart er vel udrustet med Pantser og Kløer, ligesom de andre Krabbers, men ender i en lang, blød, med een eller to smaa Kroge forsynet Hale. Hvorledes flulle nu de stakkels Dyr hjælpe sig? Deres Bagpart er ikke dannet til Svsmning, og dens Vægt hindrer dem i at løbe.