Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
231
naar Pinnaens Skaller, der ere opspcerrede for at fange
smaa Fiske, ere blevne fyldte med et tilstrækkeligt Antal,
giver den lille Krebs ved et sagte Bid — morsn leni
sin blinde Vært tilkjende, at det er passende at
lukke dem, hvorpaa da de Forbundne dele Byttet. Efter
Andre er Piunotheren Muslingens tro Bægter og Prootan-
teur. Naar den, belæsset med Bytte, vender tilbage fra
Jagten, aabner Pinnaen sig paa et givet Tegn og faaer som
Løn for sit Gjæstevenflab en rigelig Andeel i Fangsten. Naar
en Fjende nærmer sig, advarer Krabben strax sin Kammerat,
som i Tiltro til dens Vagtsomhed fører et sorgfrit Liv.
Naturligvtts er der ikke et sandt Trd i alle disse vidunder-
lige Historier. Den eneste Grund, hvorfor den lille Pinno-
ther opslaaer sin Bopæl i den fremmede Musling, ligger i,
at dens Bedækning er saa blød, hvorfor den ellers vilde
være udsat sor bestandige Angreb; man mærker heller ikke, at
Pinnaen har nogen særdeles Forkærlighed sor sin saakaldte
Vægter, som, naar den vender tilbage fra en Exkursion, ofte
har megen Moie med igjen at slippe ind til delt.
Efter Thompson maa Nocliola vulZaris — et Slags
violet Musling — som meget hyppigt forekommer paa de
islandske Kyster, næsten altid give flere Pinnotherer i?, pisum)
Ly. Ved Helgoland fandt Oetker sjelden en Modiola,
uden at den havde et Par Indsiddere hos sig, medens en
saadan Indkvartering derimod aldrig fandtes hverken i Dsters
eller i spiselige Mnslinger eller andre beslægtede Arter.
Hvad kan vel have været Grunden til hun Forkjærlighed
eller denne Modbydelighed?
Pagurernes eller Eremitkrebsenes talrige Familie er lige-
ledes ved sin Bygning fordomt til Parasit- eller Roverliv.
Legemets Forpart er vel udrustet med Pantser og Kløer,
ligesom de andre Krabbers, men ender i en lang, blød, med
een eller to smaa Kroge forsynet Hale. Hvorledes flulle
nu de stakkels Dyr hjælpe sig? Deres Bagpart er ikke
dannet til Svsmning, og dens Vægt hindrer dem i at løbe.