Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

239 Det vilde føre os for vidt og trætte Læseren, hvis vi nærmere vilde beskrive de Forstjelligheder i Bygning, der findes hos Krebsdyrene, saavel hos dem, der leve i Havet som hos dem, hvoraf der vrimler paa Kysterne, og vi flulle derfor lade os nøle med at berøre deres Levemaade og For- vandlinger. Mange af dem, s. Ex. den muntre Vandloppe (Palitrus vul§.) og den livlige 6Mops, føre et frit Liv, hoppe omkring Paa Stranden eller tumle sig lystigt om i Vandet, andre, saasom den væmmelige Hvalluus ((^amus eeli), hefte sig fast paa de større Havdyr og æde Huller ind i Legemet paa disse eller ogsaa udsuge de deres Safter med deres blodgjcer- rige Snabler, saasom Fiskelusene og Gjælleormene. Medens de Sidste holde meget af dyrisk Føde, foretrække LkelUra OZ Uimnoiia teiebrans Trætrevler, og kappes med Bore- muslingerne i deres fordærvelige Ddelæggelsesraseri mod Bygningsarbejder, der ere oversvømmede af Vandet. Langhalsene fb6pa8 auatekiras og Hvalkopperne lOalunus tiulmunbulum) have længe foraarsaget Naturforskerne meget Hovedbrud, da man ikke rigtig vidste, til hvilken Klasse man sknlde henføre dem. De Første befæste sig ofte til Skibenes Kjvl, til Klipper og svømmende Træ; de Sidste overtrække i Millionviis Stene og Muslingbanker, som ligge blottede for den tilbagevigende Flod. Deres Skaller førte i Begyndelsen til den Tro, at de hørte til Bløddyrene, men deres indre Bygning og Udviklingshistorie viser, at de høre til Krebsdyrene. Den næsten mikroskopiske Larve af Hvalkoppen roer sig omkring ved Hjælp af 3 Par børsteagtige Fødder, bærer et Pantser paa Ryggen og har et Die foran i Hovedet, saa at den ligner Chkloplarven. Senere skjuler Legemet sig i to Skaller, Føddernes Antal forøges, og to Klamreorganers Stilke, der voxe frem fortil mellem Skallerne, tillade den at hefte sig fast til undersøiske Gjen- stande. Naar Hvalkoppen engang har heftet sig fast, ophøre