Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Ganglier, fra hvilke omtrent 3000 Nervestammer Udgaae; 280 Maver fordoie dens Næring, 550 Gjæller opfriste dens Blod, 600 Hjerter fordele denne Livssaft omkring i hele Legemet, 30,000 Muskler adlyde dens Villie og tilvejebringe dens slangeagtige Bevægelser. Hvilken forbavsende Rigdom paa Organer! Hvilken ødsel Udstyrelse! Her er sandelig ingen Grund til at have Medlidenhed med dens Ringhed eller til at spotte over deus Armod! Hvad det ydre Udseende ailgaaer, høre mange af Hav- anneliderne til de pragtfuldeste Skabninger i Dyreverdenen. Hos dem finder man Kolibriens Regnbuefarve og Torbistens glinireude Metalglauds. Navulig udmærke de fritlevende Arter sig ved deres Skjouhed. Disse Dyr suoe sig som Slauger gjeuuem Klippernes Spalter eller mellem Musliug- banker eller bevæge sig fremad paa Havets Buud, i Sand eller i Dynd, halvt krhbeude og halvt svømmende. De henrykte Naturforskere have derfor ogsaa givet dem de smuk- keste Navne i den hedenske Gudeverden: Nereis, Euphrosyne, Eunice, Alciopa, Aphrodite. „Man maa ikke mere kalde Violen et Siudbillede paa Beskedenhed!" udraaber Quatre- fages med livlig Enthusiasme. „See hellere paa vore Anne- lider! Hvad mangler dem i deres Glairds! Og dog und- drage de sig vort Oie uden alle Bitanker, og kun Faa kjende de hemmelige Vidundere, som skjule sig under den med Alger bevoxede Steen eller i Havbundens Sand og Dynd." Hos de fleste af de fritlevende Annelider er hvert Seg- ment forsynet med et særegent, forstjelligt dannet Par Ved- hæng, som tjener til Bevægelse og Aandedræt eller ogsaa som Vaaben. Det er sædvanlig Bprstefodder, ved Siden af hvilke der findes enkelte Ledtraade. Man opdager ogsaa enten paa hvert Segment eller kun paa et bestemt Antal af de mid- terste Ringe kam- eller bladagtige Gjæller, der ofte ligne sirlige Fjederbufke. I andre Tilfælde ere Fødderne kun