Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254
en usigelig Mængde, som hvert Aar vise sig sammen med dem ved
Kysterne af Nordamerika og paa den store Banke ved Nhfound-
land, og Menneskene fange dem i Milliouviis for at bruge dem
som Lokkemad for hine nyttige Fisk, saa at de spille en betydelig
Rolle i en af de vigtigste Handelsgrene for de store, søfa-
rende Nationer. Ogsaa i andre Henseender ere de nyttige
for Menneskene. Paa de gamle Grækeres Tid vare de Otte-
fpddede. Sepier og Kalmarer en hsit anseet Spise, og de
fortæres endnu i stort Antal friste eller tørrede af Kyst-
boerne ved Middelhavet og det adriatiske Hav samt af de
biscahifle og nordfranske Fiskere. Paa Teneriffa, i Brasi-
lien, i Chili, i Peru, i Indien og i China ere de et ganske
almindeligt Næringsmiddel. I Japan drives der en meget
betydelig Handel med dem. Den ydre Skal af Sepierne
(Sepiebeen) bruges til Polering af Guldarbeiderne, og vi
have allerede nævut, at dette Dyrs sorte Saft benyttes som
Farve.
Efter det store Autal af Blæksprutternes stærke og mæg-
tige Fjender kan man gjøre sig et Begreb saavel om deres
Vigtighed som om deres Mængde, og man kan heraf slutte
sig til, at Dyr, der efterstræbes paa saa mange Maader,
nødvendigt maa formere sig stærkt. De lægge sædvanligt
deres store Wg om Foraaret. De Arter, der leve i det
aabne Hav, svømme frit omkring paa Overfladen, overladte
til Strømninger og Vinde, og danne lange, geleeagtige Druer
eller chlinderformige Ruller, som undertiden ere saa store
og lange som en Ntands Veen. Wggene af dem, der leve
ved Kysterne, ligne smaa, gjennemsigtige Druer eller ogsaa
sorte, pæreformige Sække, hvis Stilke ere fæstede til Tang
eller en anden fast Gjeustand. Hos nogle Octopusarter
slutte de sig til hverandre i Kanten ved Hjælp as et gelee-
agtigt Baand. De udruges ikke af Moderen, saaledes som
man i Oldtiden troede, thi intet koldblodigt Dyr er i Be-
siddelse af Evne hertil. Solen er ogsaa her den store Livs-
vækker. De unge Dyr komme fuldstændigt uddannede frem