Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
267
Ocean, og Oerne St. Helena og Ascensions Strandbredder
ere til visse Tider aldeles bedækkede med dem. Naar Havet
er roligt, vise de sig ofte i store Stimer med Foden vendt
opad. Ved den mindste Forskrækkelse udtømme de Lnft-
blæren og synke ned i Dybet, hvorhos de udgyde en mørke-
rød Saft, der efter Lesson stal have leveret det berømte
Purpur, hvormed de romerske Patriciers Kapper bleve far-
vede, men som nu aldeles ikke benyttes. Ogsaa disse nyde-
lige Dyrs gjennemsigtige Skaller have en smuk violet Farve.
Havsneglene leve i forskjellige Dybder af Havet. Nogle
Khstsnegle (bittoriim ruclis, Immarkii) lade sig kun væde
as Springfloderne og opholde sig saaledes næsten altid uden-
for Vandenes Omraade; andre, blandt hvilke den saa
almindelige I-ittoriua liliorog, og Uuooinnln unclalum, leve
noget dybere nede, saa de idetmindste bades af hver Flod,
og endelig opholde atter andre sig altid ved Nanden af den
laveste Ebbe.
Men et langt betydeligere Antal Snegle lever næsten
ganske udenfor Tibevandets Omraade i stprre eller ringere
Afstand fra Overfladen, indtil en Dybde af 500 Fod og
derover.
Havsneglene ere enten Rovdyr eller Planteædere. De
Første opsøge Muslinger, hvis Skaller de gjennenibore med
deres raspeagtige Tunge eller ernære sig af de døde Dyr,
som Tilfældet tilforer dem. De synes at have en meget
fim Lugt, thi dyriske Substanser, der i et Næt sænkes ned
paa Havets Bund, forsamle ofte Tusinde af dem i een Nat.
Sneglene blive atter et Bytte for andre Dyr, men de
have dog ingen stprre Fjender end Søstjerner, som ikke blot
nedsluge de smaa og unge Gasteropoder, men ogsaa vide at
gribe og dræbe de stprre Arter.
Endskjsndt de ikke ere saa vigtige for Menneskene som
Muslingerne, ere Havsneglene dog ikke ganske unyttige for
os. Paa enhver Kyst sindes nogle spiselige Arter (som f.Ex.
lattorinu littorøa, der sælges som Næringsmiddel i Bretagne