Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
267 Ocean, og Oerne St. Helena og Ascensions Strandbredder ere til visse Tider aldeles bedækkede med dem. Naar Havet er roligt, vise de sig ofte i store Stimer med Foden vendt opad. Ved den mindste Forskrækkelse udtømme de Lnft- blæren og synke ned i Dybet, hvorhos de udgyde en mørke- rød Saft, der efter Lesson stal have leveret det berømte Purpur, hvormed de romerske Patriciers Kapper bleve far- vede, men som nu aldeles ikke benyttes. Ogsaa disse nyde- lige Dyrs gjennemsigtige Skaller have en smuk violet Farve. Havsneglene leve i forskjellige Dybder af Havet. Nogle Khstsnegle (bittoriim ruclis, Immarkii) lade sig kun væde as Springfloderne og opholde sig saaledes næsten altid uden- for Vandenes Omraade; andre, blandt hvilke den saa almindelige I-ittoriua liliorog, og Uuooinnln unclalum, leve noget dybere nede, saa de idetmindste bades af hver Flod, og endelig opholde atter andre sig altid ved Nanden af den laveste Ebbe. Men et langt betydeligere Antal Snegle lever næsten ganske udenfor Tibevandets Omraade i stprre eller ringere Afstand fra Overfladen, indtil en Dybde af 500 Fod og derover. Havsneglene ere enten Rovdyr eller Planteædere. De Første opsøge Muslinger, hvis Skaller de gjennenibore med deres raspeagtige Tunge eller ernære sig af de døde Dyr, som Tilfældet tilforer dem. De synes at have en meget fim Lugt, thi dyriske Substanser, der i et Næt sænkes ned paa Havets Bund, forsamle ofte Tusinde af dem i een Nat. Sneglene blive atter et Bytte for andre Dyr, men de have dog ingen stprre Fjender end Søstjerner, som ikke blot nedsluge de smaa og unge Gasteropoder, men ogsaa vide at gribe og dræbe de stprre Arter. Endskjsndt de ikke ere saa vigtige for Menneskene som Muslingerne, ere Havsneglene dog ikke ganske unyttige for os. Paa enhver Kyst sindes nogle spiselige Arter (som f.Ex. lattorinu littorøa, der sælges som Næringsmiddel i Bretagne