Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

389 forbund sluttedes med Trapezunt og Armenien, og i Tana ved Donflodens Munding grundedes et Faktori. Medens Venedig paa denne Maade stadigt udbredte sin Magt mere mod Dst, vandt Genua, som allerede i det , tiende Aarhundrede drev en ikke ubetydelig Handel, Toer- vægten i den vestlige Deel af Middelhavet. Den Hjælp, som det ydede den græske Keiser Michael Palceologus, bidrog til at styrte den latinste Trone (1261) og banede det Vei til Bosporus og det sorte Hav paa dets adriatiske Rivals Bekostning. Hermed begynder den genuesiske Søhandels Glandsperiode; den liguriske Dogestad fik Fodfæste i Pera og Galata og bedækkede Krims Kyster med Borge og Slotte. Senere kom Florentinerne frem paa Skuepladsen og indtog den Plads, som Pisanerne tidligere havde været i Besiddelse af i Middelhavets Handel. Kjobet af Havnen ved Livorno oplukkede i 1421 Oceanets Porte for dem. Ogsaa hos Katalonierne opstod et driftigere Liv efter Befrielsen fra det mauriske Aag i det niende Aarhundrede. Der afsluttedes Handelsforbund med Genua og Pisa, og henimod Enden af det trettende Aarhundrede saae man Skibe sra Barcellona i alle Middelhavets Havne. Trods denne Opblomstring af Handelen og Skibsfarten i Italien og Spanien, maatte mange Slægtled dog uddøe efter det vestromerske Riges ødelæggelse, førend Adgangen til det atlantiske i?cean atter aabnedes sor Middelhavets Søfarere. Først midt i det trettende Aarhundrede, da Sevilla tilligemed en betydelig Deel af Andalusiens Kyster blev løsrevet fra Maurerne ved Ferdinand af Kastilien, begyndte de italienske og kataloniske Søfarende, opmuntrede ved Toldbegunstigelser og Privilegier, at besøge Kadix's Havn, hvor de traf sammen med Kjobmænd fra Portugal og Bis- cayen Det maa udentvivl tilskrives disse Berørelser, at vi snart efter see italienske Kjobmcend i de nederlandske og engelste Havne. Allerede i Aaret 1316 førte Genneserue