Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder
Forfatter: G. Hartwig
År: 1866
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 454
UDK: 551.46
Med Illustrationer i Tontryk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
407
stigt Resultat nødvendige Midler. Han spgte derfor fprst
og fremmest at erhverve sig de i Nærheden boende Kazikers
Venskab og sendte nogle as sine Fortrolige til Hispaniola
med en betydelig Pengesum, hvorved han lokkede en Mængde
Frivillige under sine Faner. Efterat han paa denne Maade
havde forstærket sig, troede han endelig at turde foretage det
store Opdagelsestog.
Landtangen Darien, over hvilken han skulde bane sig
Vei er neppe 14 Mal bred, men paa denne korte Stræk-
ning har Naturen opdhnget alle mulige Hindringer. De
høie Bjerge, som gjennemskjcere Landtangen, vare bedækkede
med tætte Urskove og Lavningerne opfyldte med dybe Mo-
radser, fra hvilke dræbende Dunster opstege. Nivende Bække
styrtede gjennem Dalene og tvang Vandrerne til hyppige
Omveie. En Marsch gjennem disse ugjcestfrie, af nogle
vilde Horder kun sparsomt befolkede Egne og uden andre
Førere end nogle Indianere af tvivlsom Troskab, var et
overordenligt dristigt Foretagende, men tillykke for Spanierne
var Balboa fuldkommen den vanskelige Opgave voxeu.
Den 1ste September 1513, paa den Tid da den perio-
diske Regn ophørte, begav han sig paa Veien med en lille,
men udvalgt Skare paa 190 Mand og et Følge af 1000
Indianere, der bare Bagagen.
I Begyndelsen havde Spanierne ingen særlige Van-
skeligheder at kæmpe imod, da de endnu droge igjennem en
venstabeligsindet Kaziks Land; men neppe vare de komne
ind i'Landets Indre, førend ikke blot Naturens næsten
uovervindelige Hindringer, Skove, Moradser og opsvulmede
Strømme, men ogsaa de Indfødtes Fjendskab maatte be-
feires. Nogle af Kazikerne flyghede ved deres Ncermelse til
Bjergene, idet de pdelagde eller slæbte alt bort med sig,
som kunde være de forhadte Fremmede til Nytte; andre
kaldte endog deres Undersaatter til Vaaben og søgte med
Magt at forhindre deres Gjennemmarsch. Endskjsndt deres
Førere havde angivet dem en Bet paa lun se^ Dagmarscher,