Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

Forfatter: G. Hartwig

År: 1866

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 454

UDK: 551.46

Med Illustrationer i Tontryk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
407 stigt Resultat nødvendige Midler. Han spgte derfor fprst og fremmest at erhverve sig de i Nærheden boende Kazikers Venskab og sendte nogle as sine Fortrolige til Hispaniola med en betydelig Pengesum, hvorved han lokkede en Mængde Frivillige under sine Faner. Efterat han paa denne Maade havde forstærket sig, troede han endelig at turde foretage det store Opdagelsestog. Landtangen Darien, over hvilken han skulde bane sig Vei er neppe 14 Mal bred, men paa denne korte Stræk- ning har Naturen opdhnget alle mulige Hindringer. De høie Bjerge, som gjennemskjcere Landtangen, vare bedækkede med tætte Urskove og Lavningerne opfyldte med dybe Mo- radser, fra hvilke dræbende Dunster opstege. Nivende Bække styrtede gjennem Dalene og tvang Vandrerne til hyppige Omveie. En Marsch gjennem disse ugjcestfrie, af nogle vilde Horder kun sparsomt befolkede Egne og uden andre Førere end nogle Indianere af tvivlsom Troskab, var et overordenligt dristigt Foretagende, men tillykke for Spanierne var Balboa fuldkommen den vanskelige Opgave voxeu. Den 1ste September 1513, paa den Tid da den perio- diske Regn ophørte, begav han sig paa Veien med en lille, men udvalgt Skare paa 190 Mand og et Følge af 1000 Indianere, der bare Bagagen. I Begyndelsen havde Spanierne ingen særlige Van- skeligheder at kæmpe imod, da de endnu droge igjennem en venstabeligsindet Kaziks Land; men neppe vare de komne ind i'Landets Indre, førend ikke blot Naturens næsten uovervindelige Hindringer, Skove, Moradser og opsvulmede Strømme, men ogsaa de Indfødtes Fjendskab maatte be- feires. Nogle af Kazikerne flyghede ved deres Ncermelse til Bjergene, idet de pdelagde eller slæbte alt bort med sig, som kunde være de forhadte Fremmede til Nytte; andre kaldte endog deres Undersaatter til Vaaben og søgte med Magt at forhindre deres Gjennemmarsch. Endskjsndt deres Førere havde angivet dem en Bet paa lun se^ Dagmarscher,