Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

40 Da Flodtidens senere Komme retter sig efter Maanen, indtræffer den efter 14 Dages Forlob igjen paa samme Tid, og efter Maanens fulde Omgang om Jorden har man over- alt Flodtid paa samme Tid som ved Begyndelsen af Maa- nens maanedlige Reise. Flodens Høide paa et Sted for- andrer sig ligesaavel som Varigheden af Mellemrummene, da den ogsaa er afhængig af Maanens Phaser, idet den voxer, naar Maanen tager til, og formindskes, naar Maanen tager af. Ny- og Fuldmaane frembringe en høiere Stig- ning af Vandet (Springfloden) og et dybere Fald under Ebben. Under det forste og sidste Maanekvarteer har Ebben og Floden mindst Spillerum. Ved Brest frembringer f.Ex. den laveste Flod (Nipfloden) 8 Fod, men Springfloden 16 Fod Vand. Den høieste Flod falder imidlertid ikke nøj- agtigt sammen med Ny- og Fuldmaane og ligesaalidt den laveste med Maanekvartererne; tvertimod indtræffer den f.Ex. paa de nordthdske Kyster halvanden Dag senere af Grunde, som vi læugere nedenfor skulle udvikle. Ved Jevndøgttstiderue voxe overalt Springfloderne. Maane- og Solformørkelser ledsages bestandigt af en usæd- vanlig høi Flod, en Omstændighed, der ikke lidet bidrager til at forøge mange Kystbeboeres Skræk, naar de store Himmellys pludselig formørkes. Man har ogsaa iagttaget, . at Floden bliver stærkere eller svagere, eftersom Maanen, hvis Afstand fra Jorden som bekjeudt vejler, er nærmere eller fjernere fra Jorden. Da altsaa Flodens Høide altid retter sig efter Solens og Maanens Stilling, og disses Bevægelser kunne beregnes længe forud, har man i vore Almanakker forud knnnet angive de Dage, paa hvilke man kan vente de højeste Springfloder. Dette lader sig dog altid kun bestemme til et vist Punkt, da Flodhsiden ikke aleue er afhængig af Himmellegemernes Tiltrækning, men ogsaa af Vindens tilfældige Indvirkninger, -hvis Luner spotte alle Bereguinger. Hvad det sidste Pullkt augaaer har Wal- ter gjort den Iagttagelse paa Kysterue af Cornwall og De-