Havet Med Dets Plante- Og Dyreverden
En Skildring For Dannede Af Alle Stænder

53 saa at Flodbølgen først 4 Dage, efterat den opstod i det stille Ocean, ender sine sidste Svingninger i de brasilianske Urskove. Man har almindeligt antaget, at Middelhavet ingen Flodtid har, meu dette er en Vildfarelse. I Baggrunden af det adriatiske Hav er den endog temmelig betydelig, thi Forskjelleu mellem Højvande og Lavvande er ved Venedig 6 til 9 Fod. W. Trevelhan, der i Sommeren 1836 foretog en Række nøjagtige Iagttagelser i den gamle Havn ved Antium paa den romerske Kyst, fandt, at Floderne følge regelmæs- sigt efter hinanden og naae en Høide af 14 Tommer. I de østlige Dele af Middelhavet st'ulle de efter nyere Maalin- ger endog overstige denne Hvide, medens de derimod næsten ganske forsvinde i det vestlige Middelhav. Disse Forskelligheder ere i Almindelighed for ringe til at de kuude tildrage sig Khstboerues særdeles Opmærksom- hed, men i den berømte Enripus, den suevre Kanal, der adskiller Den Enboa eller Negropont fra det græske Fastland, fremkalder Tidevandet meget paafaldeilde Fremtoninger, idet det hist og her bevirker en hvisl uregelmæssig Bølguiug af Baudeue, hvad der maatte være aldeles uforklarligt for de græste Philosopher, hvis Begreber om Tidevandet i Almin- delighed vare mangelfulde. Efter Sagnet skal derfor Ari- stoteles have drukuet sig i Euripus af Fortvivlelse over, at han med al sin Skarpsittdighed dog ikke kuilde udgrunde Aarsagerile til hitte saa usædvanlige Bevægelser. For os ligger der iiltet Gaadefuldt deri, thi vi vide, at Grundenes og Kysternes særegne Forhold kunne forstærke Floderile meget, eildog i Have, hvor man ellers ueppe kan mærke dem, og at Strømninger, som virke i en snever Kanal i modsat Retning og til sorskjellige Tider, nødvendigt maae bevirke en Frem- og Tilbagerullen af Vandene.