Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

8 Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. overliggende Murværk og udgjorde snarere en Del af dette end af Fundamentet. Det omtaltes, at yderste Del af nordøstre Mur var for- skellig fra den øvrige Del af Taarnet. Ogsaa med Hensyn til Funderingen var her Forskel. I ydre Del fandtes der 5 Lag Kampesten i Stedet for de 4 Lag i den øvrige Del. Funderingen viste da ligesom Murværket en Forskel, der maatte bero paa forskellig Tid for Opførelsen. «Ringmuren» var helt igennem af Mursten og bares af et enkelt Kampestenslag. Vel naaede man ikke ned under dette, men da det fundne Lags Underside naaede ned under daglig Vande, er det neppe rimeligt, at der findes dybere liggende Fundering, Vi har i det foregaaende set, hvor uensartet de for- skellige Dele af Murværket var. Denne Uensartethed gjorde sig ogsaa gældende med Hensyn til de benyttede Mursten, idet disse var af højst forskellig Beskaffenhed og Størrelse. Saaledes viste Stenene i Taarnets Indre sig at være mindre end paa nordøstre Yderside. Førstnævnte Sted var Sten- størrelsen 25—261—27 Ctm. (Længde), 12—12,5 Ctm. (Bredde), 7,5—8—8,5 Ctm. (Tykkelse). Forbandtet var ho- vedsagelig 1 Løber 1 Binder, dog fandtes ogsaa 2 L. 1 B. Hele nederste Skifte bestod af Bindere, og enkelte andre Steder fandtes der flere — indtil 3 — Bindere paa Rad. Forøvrigt fandtes der her i Taarnets Indre en Del Mursten, som ikke havde deres fulde Længde, men øjensynligt tid- ligere havde været benyttede til andet Murværk. Øverste Del af sydøstre Inderside, de 5 øverste Skifter, var ikke aftrappet, men det saas meget tydeligt, at disse 5 Skifter var paamurede senere. Som Forklaring af denne Paa- muring førtes Tanken let hen paa den Forandring, der 1 26 betegner den hyppigst forekommende Dimension, 25 og 27 den mindre hyppigt forekommende. Ligeledes I2,j hyppigere end 12, 8 hyp- pigere end 7,5 og 8,5.