Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. 9 paa Fredrik IV’s Tid foretoges ved Taarnet, idet dette gen- nembrødes af Slottets nye Port. Men Murforbandtet viste hen til en meget ældre Tid, thi skøndt uregelmæssigt maatte det regnes for middelalderligt. Ligesom der i Fagaderne i Taarnets Indre fandtes Brokker mellem de hele Sten, saaledes ogsaa i Murkernen, og naturligvis i betydelig større Udstrækning her. Det gjaldt navnlig om den yderste Halvdel af nordøstre Mur, den Del i hvilken der ikke fandtes Kamp eller dog ialtfald meget lidt. Denne Del af Muren var meget uordentlig muret, hvad der navnlig for Fagadens Vedkommende tyde- ligt sés. Man fandt her et meget stort Antal Brokker, som skøndt murede i Skifter var lagte meget uordentligt i et ganske uregelmæssigt Forbandt. Saå man imidlertid paa Murenes Yderside — i Nordøst — bar den umiskendelige Spor af, at den — Taarnmuren — var opført efter den ydre Ringmur og lige op til denne, saaledes at den ikke har haft fri Facade. Taarnmuren stod nu bevaret i en Højde af 61/« Fod (godt 2 Meter) over Ringmuren, hvor- for Taarnmurens Yderside, som oprindelig var dækket, nu stod blottet. Murstenenes Størrelse var her: 28—28,5 Ctm. (Længde), 13—14 Ctm. (Bredde), 8,5—<2 Ctm. (Tykkelse); dog fandtes i nederste Skifte Mursten af mindre Dimensioner: 26,5—27 (Længde), 12—12,5 (Bredde). Dette nederste Skifte var et Rulskifte, som laa umiddelbart paa det øverste Kampestensskifte af Fundamentet. Man fandt i Ringmuren langt bedre Murhaandværk end i Taarnet. Gennem hele Murens Tykkelse var den opført i meget regelmæssige Skifter. Murkernen bestod udeluk- kende af Murstensbrokker, men disse var lagte temmelig regelmæssigt i Binderrækker (altsaa vinkelret paa Murens Længderetning). Det hyppigst forekommende Forbandt i Facaderne var 2 Løbere, 1 Binder, dog saå man ogsaa 3 L., 1 B., og som det saa ofte er Tilfældet, var de nederste Skifter uregelmæssige. Saaledes bestod nederste