Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

Forfatter: C. M. SMIDT

År: 1906

Forlag: GRÆBES BOGTRYKKERI

Sted: KJØBENHAVN

Udgave: SÆRTRYK

Sider: 31

UDK: 72517 (489)

Emne: SÆRTRYK

96 24

AF

C. M. SMIDT

CAND. PHIL., ARCHITEKT

SÆRTRYK AF „FRA ARKIV OG MUSEUM“ III

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. i i Lag af Kalk og Mursten; det var nu ikke muligt at godt- gøre, om dette Lag virkelig var muret, eller blot var en sammenpakket Masse af Murrester, da Grundvandet delvis havde opløst det. Paa dette Lag laa 4 Egebjælker sammen- holdte af svære Planker med Trænagler og bærende et Gulv af Fyrrebrædder. En enkelt af Egebjælkerne optoges og maaltes (Længde Fod = 1,6 Meter). Det syntes rimeligt, at dette Bræddegulv, der ligger 221/s Tomme (58 Ctm.) over daglig Vande, har været en Anløbsbro for Baade. Fra Overfladen af Gulvet til Overfladen af den bevarede Del af Ringmuren er der c. 3 Fod 7 Tom. = 1,11 Meter; denne Højde er delt i 2 Dele ved et Trappe- trin, som er hugget i Muren, og hvis Bundflade er udliget med en Udmuring af smaa Flensborgsten. Broen var utvivl- somt samtidig med Trinmuringen og kunde da tidligst hen- føres til Slutningen af det i/de Aarhundrede. Det var sandsynligst, at den stammede fra Begyndelsen af det i8åe. Et mindre Stykke af Ringmuren blev ikke fremdraget, da Forholdene var ugunstige for en Gravning uden Af- stivning af Jordsiderne, og en saadan vanskelig kunde fore- tages. Dette Stykke fandtes ved nordvestre Ende af Muren. Desuden naaede man kun at udgrave til Fundamenterne udfor den bevarede Del af nordøstre Fagade. Man maatte her stadig pumpe det fremvældende Grundvand op, og blev derfor nødt til at begrænse Undersøgelsen og Udgrav- ningen, navnlig af Hensyn til de stejle Jordsider, der under Oppumpningen truede med at skride ned. Endnu maa omtales, at Murstenene i de forskellige Partier af Ruinen viste Forskjel med Hensyn til Materialet, det Ler, hvoraf Stenene var dannede1). Murstenene i Taarnets Indre var formede af Ler, der havde undergaaet en meget grundig Behandling, baade Æltning og Slemning. 1 Det er Hr. Kommunelærer H. N. Rosenkjær, der har Æren af at have gjort opmærksom paa den forskelligartede Behandling af Leret