Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

12 Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. I nordøstre Murs yderste Halvdel derimod var Stenenes Lermasse vel æltet og renset for større Sten, men ikke slemmet. Lermassen var gul med røde Linier. Endelig- fandt man i Ringmuren Mursten formede af Ler, der var meget raat behandlet; det syntes i ringe Grad æltet, og i Ler massen fandtes baade smaa og store Sten. Ved Udgravningen fremdroges forskellige Genstande, saaledes en Del Fliser af brændt Ler, 5 Tommer i Kvadrat. Nogle af dem rødt- andre grønt-glaserede. En Del af dem syntes paa Grund af de deres slidte Overflade at maatte betegnes som Gulvfliser, andre syntes derimod paa Grund af den velbevarede Overflade at have tjent som Vægfliser. Herfor talte ogsaa den Omstændighed, at de sidste havde været formurede i Kalk. Det interessanteste Fund var en Formsten af brændt Ler fra en Hvælvingsribbe eller et Pillefremspring. Den maatte ifølge sin Form og Størrelse henføres til det I3de Aarhundrede, senest til Begyndelsen af det 14de. De fremdragne Murrester viste i de forskellige Partier saa store Forskelligheder, at man med Sikkerhed kunde konstatere flere Byggeperioder. Med Hensyn til selve Taarnet var — som omtalt — den ydre Del af dets nordøstre Mur fra en anden Tid end den øvrige Del af Taarnet. Vi skal nu søge, at paavise, hvad der er det ældste. Det ligger nær, paa Grund af nordøstre Murs overordentlige Tykkelse, at undersøge om ydre Del skulde kunne være en senere Tilføjelse. Man maa da først og fremmest overveje, om den kunde stamme fra den Omdannelse af Taarnets nedre Partier, som Fredrik IV foretog, da han 1722 lod Taarnet gennem- bryde af den nye Slotsport, der havde en fremspringende Portal foran Taarnet. Det maa undersøges, om det omtalte Murparti kan være Fundamentet for Portalen.