Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. 29 Ejendommeligheder ved « Ringmuren», men ogsaa kun en Mulighed, for hvilken der ikke kan føres noget Bevis. Fundet af en «Ribbesten» fra det 13de Aarhundrede er ogsaa et Fingerpeg mod en tidlig Tid, om end kun et ringe og meget usikkert. Men der er et andet Forhold, der her skal fremdrages, baade fordi det viser langt tilbage i Tiden, og fordi det refererer sig til et Sted i det gamle Slot, der er langt fjærnet fra Blaataarn og netop derfor faar Betydning. Vi véd, at Valdemar Atterdag i 1361 fik pavelig Stad- fæstelse paa Stiftelsen af Slotskapeller i Kjøbenhavn og i en Del andre Stæder. Men det er dog uomtvisteligt, at Kjøbenhavns Slot ogsaa i ældre Tid har haft et Kapel, blandt andet fordi der i Stadsretten af 1294 nævnes en Slotsklærk. Nu ligger Slotskirken netop paa det Sted i Kredsen af Bygninger, hvor den nødvendigvis maa ligge for at have Længdeaxe i Øst-Vest (et meget karakteristisk Træk for den ældre Middelalder, skøndt det naturligvis godt kan tilhøre en senere Tid), og har man i ældre Tid lagt Kirken her, er det vel rimeligt, ja efter den Tids Respect for gammel kirkelig Tradition næsten afgjort, at man har be- holdt den éngang givne Plads. Men sér man paa de Snit af de enkelte Bygninger, der findes mellem Frederik IV’s Opmaalingstegninger, da er der én og kun én af Byg- ningerne, der med Hensyn til Sokkel adskiller sig fra de øvrige. Denne Bygning er Kirken. Dens Mur ud mod .Slotsgraven har Dobbeltsokkel, medens de andre Bygninger end ikke have nogen enkelt fremspringende Sokkel. Man vil maaske indvende, at det er utilladeligt at stole paa saadanne Detailler paa Tegninger, der ere udførte i Begyn- delsen af det 18de Aarhundrede. Hertil kan dog svares, at Tegningerne, hvor de kan kontrolleres, gøre et meget paa- lideligt Indtryk. Og gør man sig først klart, at netop Kirken er det eneste Sted, hvor man i et middelalderligt