Nationalmuseets Udgravning Af Blaataarn

30 Nationalmuseets Udgravning af Blaataarn. Anlæg kunde vente at finde et saadant kultiveret, architek- tonisk Led, og man paa Tegningerne finder det her og netop kun her, da synes man berettiget til at tillægge det nogen Betydning. Dobbeltsoklen hører hjemme i det I2te og 13de Aarhundrede, og det synes ikke for dristigt at føre Kirken tilbage ialtfald til det 13de. Men naar baade Kirken og det Stykke Ringmur, der fandtes ved Blaataarn, pege tilbage til det 13de Aarhun- drede, og man husker, at disse 2 Steder ligge langt fra hinanden i Anlæget, da har dette Anlæg haft en Størrelse, der kommer nær paa Siden af det senere. Ikke langt fra Kirken ligger «Absalons Brønd». Den bærer et Navn, som man kunde ønske at tillægge nogen Betydning. Dog Navnet skal vi lade ligge; det gaar neppe langt tilbage. Og Brønden selv kan vi vel ej heller føre i Marken som Bevismateriale; men vi kan gaa den modsatte Vej: Naar Kirken og Blaataarns Ringmur have hørt til et Anlæg fra det 13de Aarhundrede, er der Mulighed for, at Brønden — ifølge sin Plads — kan have hørt til samme Anlæg. F. R. Friis meddeler (i «Bidragtil dansk Kunsthiäorie»,. Kjbhvn. 1890—1901) en Beskrivelse af Brønden fra Tiden kort efter Branden af Chr. VI’s Slot. Beskrivelsen stimmer fra en Mand, der under en Oprensning er steget ied til nogle faa Alen over Brøndens Bund. Da der ikke kendes nogen anden Undersøgelse, henvises der til den nævnte Beskrivelse. — Det kan endnu nævnes, at Archivar Thiset i et Foredrag for Oldskriftselskabets Medlemmer d. 8de Maj 1903 talte om denne Brønd og tog varmt til Orde for den. Opfattelse, at Brønden stammer fra Slottets ældste Tid. Ved at sammenholde Resultatet af Nationalmuseets Ud- gravning i 1902 med de gamle Opmaalingstegninger af Slottet og med dettes Historie, mener jeg i det foregaaende