Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
M aflin er til Foderstoffernes Tilberedning. har saa ringe Svingkraft (kunde udbedres ved Svinghjul); Malefladerne flides ret hurtigt og give da stort Krafttab; de ere imidlertid let fornyede, hvilket dog som Regel sier paa et for sent Tidspunkt. Ingen Kværn er ret anvendelig for Haandkraft. Det Gods, der skal formales, lige meget paa hvilken Art af Kværne, bør sigtes saa vidt muligt frit for Sten og andre Urenheder, og saavel af Hensyn til Kreaturerne som til Kværnen bor det for Formalingen passere en Magnet, der fjerner alle Jærndele. b. Knusemaskiner. Disse have en Fladtrykning af Kornet til Opgave. Der benyttes al- mindeligt Valser af Stobejærn, sjældnere af Staal. Valserne kunne enten have stor Diameter (20 å 30 Tom., c. 50—80 Ctm.) og ringe Længde (4 å 8 Tom., c. 10—20 Ctm.) som Fig. 54, eller Diameteren kan være ringe (5 å 10 Tom., c. 13—26 Ctm.), og Længden ftørre. Den sidste Form maa have Valserne riflede, for at de kunne fatte Kornet, og fordrer et ftørre Kraftforbrug for samme Produktion; den anvendes derfor lidet i Landbruget. Fig. 54 viser den forste Form saaledes, som den er heldigst til Maskinkraft; til Haandkraft gør man den ene Valse noget ftørre og den anden tilsvarende mindre, for at benytte den storste som et godt Svinghjul. For at sikre den notwendige Mg. 54. regelmæssige Tilforsel af Kornet, maa der være en lille Fodevalse ved Udlobet fra Beholderen. Bag hver Valse anbringes en Skraber til at fjerne vedhceftende Korn. Kraftforbrug og Arbejdsydelse. Der kan i Gennemsnit paaregnes 500 å 800 Pd. (250 å 400 Kg.) pr. Hestekrafttime efter Finheden. III. OULkagebrockkerL. Til at irdfsre den for Opfodringen notwendige Brydning af Oliekagerne, der ofte kan være meget besværlig for Haandkraften (Solsikkekager m. m.), har man konstrneret Mafliner, af hvilke to Former have almindelig Ud- bredelse. Ved den ene bessrges Brydningen af to mod hinanden arbejdende Pigvalser, mellem hvilke Kagerne passere og ssnderdeles, idet Piggene trænge ind i dem (Fig. 55). I Almindelighed foretrækker man at beholde Stykkerne saa store, som en enkelt Valsning kan gøre dem (som Valnsdder og lidt ftørre); men hvis man snsker en yderligere Findeling, lader man dem gaa over endnu et Par Valser med finere Pigge. Den anden Form har kiledannede Tænder som Fig. 56, siddende efter en Skruelinie paa en glat, cylindrist Valse, og arbejdende mod et fast Stykke,