Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fodring og Banding.
137
For Faarets Vedkommende vil „Spring i Ernæringen" (saaledes kaldes bratte
Overgange i Henseende til Fodermængde) sætte tilsvarende Spor paa Ulden, idet de Dele
af Uldhaarene, som dannes i en knap Ernæringstid, blive tyndere end be, der udvikles,
naar Ernæringen er rigelig, og naar en saadan ujævn Uld tæmmes, vil den let briste
paa de tynde Steder.
For alle Husdyrenes Vedkommende vil uregelmæssig Ernæring kunne
mærkes paa Produkternes Mængde, og derfor er det ogsaa jærlig nød-
vendigt at passe, at intet Dyr Under Opvæksten udsættes for
Spring i Ernæringen; thi en Forstyrrelse af den regelmæssige Vækst kan
meget let faa blivende Folger ved at give Anledning til „Udviklingsfejl".
Den sidste, men ikke mindst vigtige af de Regler for Fodring, som vi
her stulle nævne, er den, at man ved Fodringen bør udvise den s to rs t
mulige Renlighed. Maaske er det den Fodringsregel, som der hyppigst
syndes imod, og dog kan man betragte det som givet, at det „betaler sig"
udmærket at folge den; thi ikke alene fremmer Renlighed Dyrenes Mdelyst,
men sorger man for, at Foderet og alt, hvad dette kommer i Beroring med,
altid er propert, vil man kunne undgaa mange alvorlige Sygdomstilfælde
blandt Husdyrene. Det vil her ikke være nodvendigt at gaa i Enkeltheder;
det maa være nok at fremhæve, at Regelen om Overholdelse af Renlighed
ved Fodringen maa gennemfores til Pertentlighed.
IV. Vandingen.
Saafremt det ikke er overladt til Dyrene selv at drikke, naar som helst de
ere tørstige, med andre Ord anvendes ikke selvvirkende Vandingsapparater i
Stalden, Vandbeholdere (f. Eks. overflaarne Petroleumstonder) mellem to og
to tsjrede Kreaturer, eller have lssgaaende Kreaturer ikke uhindret Adgang
til Vandingssteder, bor Husdyrene vandes paa bestemte Tider af Dagen
og nsdig mindre end to Gange daglig — paa dm anden Side be-
hsver man heller ikke under almindelige Forhold at vande dem hyppigere,
og for Faarets Vedkommende kan det endog forsvares at nsjes med Vanding
1 Gang daglig, da Faaret sjældent drikker meget.
Vandet bvr fremdeles være kllldslaaet og saa vidt muligt gives paa
Tider, da det ikke kan komme til at virke forstyrrende paa Fordsjelses-
processens regelmæssige Forlob, d. v. s. helst forend Fodringen, til Nsd
Under eller umiddelbart efter Maaltidet, men nsdigst, naar der er forløbet
saa lang Tid efter Optagelsen af Foderet, at Fordøjelsen af Wggehvrde-
stofferne kan antages at være i Gang.
Vander man under eller lige efter Maaltidet - og dette gælder fornemmelig Dyr
med enkelt Mave, som Hesten, ikke saa meget Drøvtyggerne - saa vil en Del Foder
blive presset ud i Tarmen uden at vcere synderlig mavefordojet; og vander mait, naar
SEggehvidefordsjelsen er i Gang (S. 80), vil Mavesyren blive fortyndet, og Fortielsen
af Æggehviden vanskeliggjort.