Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Fodring og Banding. 137 For Faarets Vedkommende vil „Spring i Ernæringen" (saaledes kaldes bratte Overgange i Henseende til Fodermængde) sætte tilsvarende Spor paa Ulden, idet de Dele af Uldhaarene, som dannes i en knap Ernæringstid, blive tyndere end be, der udvikles, naar Ernæringen er rigelig, og naar en saadan ujævn Uld tæmmes, vil den let briste paa de tynde Steder. For alle Husdyrenes Vedkommende vil uregelmæssig Ernæring kunne mærkes paa Produkternes Mængde, og derfor er det ogsaa jærlig nød- vendigt at passe, at intet Dyr Under Opvæksten udsættes for Spring i Ernæringen; thi en Forstyrrelse af den regelmæssige Vækst kan meget let faa blivende Folger ved at give Anledning til „Udviklingsfejl". Den sidste, men ikke mindst vigtige af de Regler for Fodring, som vi her stulle nævne, er den, at man ved Fodringen bør udvise den s to rs t mulige Renlighed. Maaske er det den Fodringsregel, som der hyppigst syndes imod, og dog kan man betragte det som givet, at det „betaler sig" udmærket at folge den; thi ikke alene fremmer Renlighed Dyrenes Mdelyst, men sorger man for, at Foderet og alt, hvad dette kommer i Beroring med, altid er propert, vil man kunne undgaa mange alvorlige Sygdomstilfælde blandt Husdyrene. Det vil her ikke være nodvendigt at gaa i Enkeltheder; det maa være nok at fremhæve, at Regelen om Overholdelse af Renlighed ved Fodringen maa gennemfores til Pertentlighed. IV. Vandingen. Saafremt det ikke er overladt til Dyrene selv at drikke, naar som helst de ere tørstige, med andre Ord anvendes ikke selvvirkende Vandingsapparater i Stalden, Vandbeholdere (f. Eks. overflaarne Petroleumstonder) mellem to og to tsjrede Kreaturer, eller have lssgaaende Kreaturer ikke uhindret Adgang til Vandingssteder, bor Husdyrene vandes paa bestemte Tider af Dagen og nsdig mindre end to Gange daglig — paa dm anden Side be- hsver man heller ikke under almindelige Forhold at vande dem hyppigere, og for Faarets Vedkommende kan det endog forsvares at nsjes med Vanding 1 Gang daglig, da Faaret sjældent drikker meget. Vandet bvr fremdeles være kllldslaaet og saa vidt muligt gives paa Tider, da det ikke kan komme til at virke forstyrrende paa Fordsjelses- processens regelmæssige Forlob, d. v. s. helst forend Fodringen, til Nsd Under eller umiddelbart efter Maaltidet, men nsdigst, naar der er forløbet saa lang Tid efter Optagelsen af Foderet, at Fordøjelsen af Wggehvrde- stofferne kan antages at være i Gang. Vander man under eller lige efter Maaltidet - og dette gælder fornemmelig Dyr med enkelt Mave, som Hesten, ikke saa meget Drøvtyggerne - saa vil en Del Foder blive presset ud i Tarmen uden at vcere synderlig mavefordojet; og vander mait, naar SEggehvidefordsjelsen er i Gang (S. 80), vil Mavesyren blive fortyndet, og Fortielsen af Æggehviden vanskeliggjort.