Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

136 Husdyrenes Ernæring og Pleje. af Dsgnet være forberedte paa at modtage Fode til Bearbejdning. Fodring til regelmæssige Tider er ogsaa et af de vigtigste Midler, man bor anvende, naar et Dyr lider af svækket Fordsjelsesevne (Indigestion), og jo færre Maaltider et Dyr faar daglig, desto punktligere maa Fodertiderne overholdes. Den Tid, der bsv^hengaa mellem Maaltiderne, veksler efter Dyrets Art og Race (efter dets Fordojelsesorganers særlige Bygning og Udvikling), fremdeles efter Fsdens Bestaffenhed og efter Forholdene paa Stedet. Men som almindelig Regel gælder, at Dyret maa fodres i det mindste 2 Gange daglig. Fik det kun 1 Foder om Dagen, vilde For- dsjelsesorganerne let blive overanstrengte, og Fsden vilde ikke udnyttes godt, dels paa Grand af Mavens og Tarmenes overfyldte Tilstand, dels fordi Dyret saa vilde være i den Grad graadigt ved Maaltidets Begyndelse, at Foderet vilde blive flugt i store, daarligt tyggede Bidder. Angaaende Antallet af Maaltider til de forstellige Husdyr henvises til Husdyrlcerens særlige Del. Endvidere er det nsdvendigt at dele det til hvert Maaltid bestemte Foderkvantum i flere mindre Portioner; derved vedligeholdes nemlig Wdelysten under hele Fodringen og forhindres, at en Del af Foderet gsres uappetitligt ved at blive gennemaandet. Hvis den benyttede Fodermcengde er stor, og Foderet bestaar af flere forstellige Fodemidler, bor man lade de enkelte Portioner — „Retterne" — tiltage i Velsmag, efter« haanden som Maaltidet skrider frem, og Mdelysten formindskes. Saafremt man uden at risikere noget (fe nedenfor) kan tilvejebringe en vis Grad af Afveksling i Henseende til Fodersammensætningen, vil det være heldigt; det gaar nemlig Dyrene som Mennestet — i Længden blive de let kede af samme Kost. Regelen maa især overholdes for de Dyrs Ved- kommende, der tilbringe hele deres Tid i Uvirksomhed (bundne paa Stald); thi arbejder Dyret, eller opholder det sig i det fri, vil ZEdelysten vedlige- holdes, uden at man behsver at ty til særlige Foranstaltninger. Paa den anden Side maa man omhyggeligt passe, at væsentlige Foderforandringer gores saa gradvise som muligt; thi i modsat Fald kan man let bevirke alvorlige Fordsjelsesforstyrrelser (hos Hesten f. Eks. Kolik), eller i heldigste Tilfælde en daarlig Udnyttelse af Fsden. Det maa navnlig indskærpes, at Regelen maa folges, hvad enten man gaar fra et let til et tungt fordojeligt Foder eller omvendt, og iscrr maa man ikke forsynde sig imod den, naar Kreaturerne bindes Ud om Foraaret, og naar de sættes paa Stald om Efteraaret. Af Foderstoffer, som gøre væsentlig Nytte ved at tjene som Overgangsfoder og som Middel til at udjævne Forskellen mellem det saftige Græs og det mere eller mindre tørre Vinterfoder, fortjene især Roerne at fremhæves. Men ogsaa naar Fodermcengden af en eller anden Gmnd skal for- andres, gcelder det om at gme Overgangen ganfle jævn.