Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
142 Husdyrenes Erncering og Pleje. peratur samt tilstrækkeligt Lys. Hensynet hertil bor være det hovedbestem- mende over for Staldens hele Indretning. Bekvemmelighedshensyn over for Staldarbejdets Udfsrelse komme i anden Række. 1. Valg af Byggegrund. Det er ingenlunde ligegyldigt, hvor man lægger Stalden. Man bsr vælge en Plads, hvor Jordsmonnet enten er godt naturlig vandafledet, eller hvor der kan flaffes en god kunstig Vand- afledning, altsaa et tort og sundt Jordsmon og ikke en lav, mere eller mindre sUmpagtig eller moseagtig Jordbund. 2. Staldens Beliggenhed med Hensyn til Verdenshjornerne bsr ogsaa flænkes Omtanke. At kunne faa direkte Sollys ind i Stalden er af stor Betydning for at holde Lllften frist og dermed for Dyrenes Sundhed, og en Stald, der kun har Vindner mod Nord, er derfor Utilfreds- stillende i saa Henseende og tilmed ofte kold om Vinteren. Hvor man — som i mindre Stalde — ikke har Brng for hele Husets Bredde, anbringes derfor Vindner og Dure mod Syd. For storre Staldes Vedkommende, hvor Husets hele Bredde benyttes, opnaas heldige Forhold ved en Beliggenhed, der giver Vindner mod Øft og Vest. Her kan da faas Sol baade For- middag og Eftermiddag, hvilket fremmer en ensartet Temperatur. 3. Bygningsmaaden spiller ogsaa en stor Rolle over for TemperatUren i Stalden. Jo lunere man kan bygge, des bedre; thi herved mindskes de uheldige TemperatUrsvingninger; KUlden holdes bedre Ude om Vinteren og Varmen om Sommeren, og det bliver muligt at anvende en god Ventilation (Luftfornyelse), uden at Temperaturen i Vintertiden synker for lavt. Tykke Mure ere selvfølgelig bedre end tynde Mure, men bedst ere hule Mure, da det i den hule Mur staaende Luftlag er en flet Varmeleder. Man kan ogsaa saa en lun Stald 4t)eb en simpel Bindingsvcerksmur, beklædt udvendig med 3 Lag savskaarne Tagspaan, og en saadan vil formentlig være billigere. — Paa gamle og kolde Stalde kan der bødes meget i Retning af at gore dem lunere ved at beklæde Ydervæggene med et godt Lag Halm, en Foranstaltning, der, særlig i strenge Vintre, vilde være højst okonomifl og fortjener langt større Paaagtning, end Tilfældet er. Anbringelse af Halmmaatter for Dorene og for Vinduerne vil jo yderligere bidrage til at lune. — Indgangsdørene bor saa vidt muligt anbringes i den for Vinden mindst udsatte Side og — navnlig for Kostaldens Vedkommende — helst ikke føre direkte ud i det fri, men til en Forstue eller Tværgang. Det kan være ret praktisk, særlig i Faare- og Ungkvægs- stalde, at Dorene laves saaledes, at den oberste Halvdel kan aabnes for sig. Indgangs- dørene gores rummelige, og for Hestestaldenes Vedkommende maa der ikke spares paa Højden. At man saa vidt muligt undgaar skarpe Kanter og Fremstaaenheder af forflellig Art (Kroge o. s. v.) baade ved Jndgallgsdoren og ved Indretningen af Staldens Indre har ligeledes praktisk Betydning. — Væggene aspudses saa jævnt som muligt, hvilket tilsteder en god og let Renholdelse. Jo enklere og simplere alt er indrettet, des mere lettes en grundig Rensning og Desinfektion af Stalden. 4. Loftet i Stalden bor være tæt for paa den ene Side at hindre Uddunstningerne fra Stalden fra at trænge gennem det og derved sdelcegge eller flade en Del af det over Loftet anbragte Foder og for paa den anden