Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Husdyrenes Opholdssteder og den deraf afhængige særlige Pleje. 143 Side at hindre Stov, Hssnmld og lign, fra at drysse gennem Loftet ned paa Dyrene i Stalden. Et Bræddeloft, godt sammenplojet, vil baade være ret lunt og tøt, om end ikke ganfle uigennemtrængeligt for Staldens Uddunstninger, og et saadant er ogsaa almindeligst anvendt. Det kan foroges i Holdbarhed ved Tjæring, Fernisering eller Overstrygning med Kreosot. Ulige dyrere, men ogsaa mere holdbart og brandfrit er muret Loft med Jcernbjcelker. Det er dog et Sporgsmaal, om et saadant er uigennemtrængeligt for Uddunstningerne fra Stalden, om end tættere end et Bræddeloft. — Lemme, gennem hvilke Foderet fra Loftet skal kastes ned, bor man ikke anbringe i selve Stalden, for ikke under deres Aabning at give den varme Staldluft Adgang til Loftsrummet, hvor den dels vil forulempe Foderet og gøre dette mindre tiltrækkende, ja endog usundt, dels vil fortætte sig og give Anledning til Skimmeldannelse, særlig hvor Taget ikke er af Straa. 5. Foderkar, Krybber, Hækker anbringes saaledes, at Dyrene be- kvemt kunne cede og drikke uden at forurenes ved Fodringen. 6. Af stor Betydning er et godt Staldgulv, det vil sige et saadant, der er lunt, jcevnt og tæt samt ikke for haardt. Andetsteds i dette Værk vil man kunne ssge nærmere Oplysning om dets hensigtsmæssigste Bygning i de forskellige Tilfælde, og det samme gælder om Staldens Stsrrelse m. m. 7. Lnstfornyelsen. At holde en saa ren og frist Luft som muligt i Stalden er af afgorende Betydning for Dyrenes SUndhedstilstand og over for den Energi, hvormed Stofskiftet foregaar (fe tidligere Afsnit). En god Ven- tilation hsrer derfor til de Ting, der bsr stænkes særlig Opmærksomhed og Omtanke. Luftfornyelsen kan iværksættes paa forflellig Maade. Den bsr være saa kraftig (intensiv) som muligt uden at foraarsage Træk i Stalden. Vinduerne maa Deere saaledes indrettede, at de — foruden at give Vej for Lyset til Stalden — kunne tjene til Luftfornyelse, d. v. s. de maa kunne aabnes og helst saaledes, at de aabnes indad og holdes i flraat opadgaaende Stilling, hvorved Luftstrommen tvinges opad over Dyrene, saa at disse undgaa direkte at komme i Berøring med den indgaaende Luftstrøm. Vinduerne maa i saa Tilfælde helst sidde noget hojt. — Foruden Luft- fornyelsen gennem Vinduer kan en saadan ogsaa tilvejebringes ved Hjælp af Aabninger — Lufttrækshuller — i Muren teet under Loftet; de gores ftørre eller mindre og til at lukke med en Klap eller stoppe med en Halmvisk, naar Forholdene gøre saadant ønskeligt. Uderligere Luftfornyelse kan endelig fle ved Anbringelse af Lufttræksskorstene, en eller flere efter Staldens Størrelse og Dyrenes Antal. En as Træ dannet Lufttræks- skorsten — hvis nederste brede Aabning er i Plan med Loftet, og hvis oberste, med et lille Tag forsynede Ende rager er Stykke over Staldtaget — anbringes som Regel midt i Stalden og munder ud gennem Rygningen; men i Stedet for en enkelt eller enkelte store Skorstene, anbragte paa denne Maade, er ogsaa anbefalet Anbringelsen af flere mindre Skorstene nær ydervæggene, hvorved Træk bedre skal kunne undgaas. For at frem- kalde en forøget Luftveksel gennem Lufttræksflorstene er det særdeles praktisk at dele Luft- kanalen i 4 Afsnit ved et Kryds anbragt i Skorstenen helt op igennem den; nogle af Kanalerne fore da den varme og daarlige Luft op fra, andre den kolde, friste Luft ned i Stalden. Lufttreeksstorstenen bor kunne lukkes. Lukningen ster let ved et paa den nederste Ende anbragt Skod. Husdyrenes Krav til Luftens Renhed falder forflellig efter Art og Brug, flont de alle have udmærket god Brug for saa ren en Luft, som vi over-